Fødevareindustrien er hårdest ramt af globaliseringen - arbejdsløsheden er på to år steget med 40 procent. Og der er ikke udsigt til bedring
Direkte og indirekte pres fra globaliseringen koster mange medlemmer af Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, NNF, deres job. Og i modsætning til tidligere kommer de ikke hurtigt i arbejde igen.
Det viser en undersøgelse, foretaget af Rambøll Management for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, NNF.
Faren for at blive koblet af arbejdsmarkedet er større for NNF'ere end for andre grupper på arbejdsmarkedet. For de faglærte NNF'ere er faren to en halv gange større end for faglærte i andre industrier. For ufaglærte kun knap 28 procent - til gengæld topper ufaglærte NNF'ere i statistikken over 'afkobling'.
Rambølls undersøgelse dækker tidsrummet 1998-2002. Men problemet er ikke aftaget siden, fortæller NNF's næstformand, Jens Peter Bostrup.
- Desværre tyder meget på, at problemerne er forstærket. I de sidste to år, fra udgangen af 2002 til udgangen af 2004, er ledigheden blandt vores medlemmer vokset med 40 procent, siger Jens Peter Bostrup til Arbejderen.
Ledelsen i slagterikoncernen Danish Crown har bebudet udflytning af mellem 1000 og 2000 af koncernens danske arbejdspladser over de næste fem år - og fyring af dobbelt så mange slagteriarbejdere. Men NNF's næstformand understreger, at forbundet hverken kan eller vil hindre globaliseringen. I stedet vil NNF arbejde for, at fyrede medlemmer hurtigt får et andet job, eller sikres en uddannelse, der kan skaffe dem et job. Og her føler han ikke, at virksomhedsledelserne spiller med - snarere tværtimod.
- Som det er i dag, medvirker virksomhederne til at medarbejdernes kvalifikationer forringes. Fordi arbejdet organiseres sådan, at den enkelte kun skal udføre meget begrænsede funktioner. Desuden sparer de bevidst på uddannelserne, fordi de vil formindske omkostningerne, lyder NNF-næstformandens kritik.
Samtidig skal AF-systemet geares til at tage sig af massefyringer - det er det ikke i dag, vurderer Jens Peter Bostrup.
Heri får han støtte fra Susan Clausen, konsulent i forbundets Miljø- og Kompetencesekretariat, og en del af forbundets 'udrykningsstyrke' i forbindelse med massefyringer.
- Systemet er enormt stift. For eksempel burde AF kunne sætte ind langt tidligere, så snart folk har fået fyresedlen. Som det er i dag sker det først, når vores medlemmer rent faktisk står på gaden. Og så er tilbuddene for ringe. Det er da bedre at give dem to års uddannelse på dagpenge, end blot at lade dem gå arbejdsløse i to år, mener NNF-konsulenten.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278