I Aalborg glæder social- og sundhedsarbejdere sig over, at der er kommet fokus på ældreområdet i valgkampen. Lever politikerne op til deres løfter får de ansatte det godt - og det gør brugerne også.

At ældreområdet er sat på dagsorden i valgkampen hilses mere end velkommen blandt social- og sundhedsarbejdere i Aalborg.
- Det glæder mig, at der endelig er kommet fokus på ældreplejen. Det har vi råbt på i årevis, kommer det uden tøven fra Grethe Elbo.
Tempoet er røget adskillige grader i vejret, siden hun startede som hjemmehjælper for 27 år siden. Da var det normen, at man skulle nå tre måske fire besøg på en arbejdsdag.
- Siden i morges har jeg været hos ti brugere. De skal alle sammen have besøg af mig igen inden fyraften. Vi har alt for travl i dag, og jeg synes især, at de sidste par år har været hårde. Hvis jeg kunne bestemme, skulle vi have mere tid ved den enkelte bruger.

Et velkomment valgtema
Arbejderens udsendte har vovet sig ned i kælderen under de beskyttede boliger i Odinsgaarden i Aalborg.
Her har seks tilknyttede social- og sundhedsarbejdere en lille 'slyngelstue', hvor de i løbet af dagen har mulighed for at stikke hovedet indenfor og ryge en cigaret og/eller snakke med en kollega.
- Når det glæder mig, at temaet er kommet op i valgkampen, så handler det selvfølelig om, at vi gerne vil have bedre arbejdsvilkår. Samtidig opfatter jeg også, at vi er brugernes talerør. De siger jo ikke noget, de brokker sig ikke, supplerer Helle Laursen, der har 14 år bag sig som social- og sundhedshjælper.
Måske er der andre tider på vej.
- Går det som partierne lover, så får vi det rigtig godt efter valget, siger en tredje kollega, som har fundet vejen til kælderen.
Hun ønsker hverken navn eller portræt i avisen, men sin holdning lægger hun ikke skjul på.
- Jeg håber virkelig, at folk ved, hvor de skal stemme. I de år, hvor vi har haft en borgerlig regering, er det bare blevet dårligere og dårligere, og nedskæringerne har for alvor ramt ældreplejen. Frit valg har oven i købet gjort ældreplejen dyrere, lyder det fra den anonyme.

Tidstyranni på lister
I Aalborg kommune arbejder de ansatte under ældre- og handicapforvaltningen ikke efter stregkoder, der registrerer hvornår den ansatte kommer og går.
Der imod bruger man en køreliste, der fortæller, i hvilken rækkefølge brugerne skal besøges, hvilken hjælp de er visiteret til, og hvor lang tid der er afsat til hver enkelt opgave.
En pejling rundt i lokalet tyder på, at kørelisterne ikke er specielt populære.
- Hos en af de brugere, jeg kom hos dagligt, var der afsat ti minutter til at rede seng, gøre toilettet rent, vaske køkkenbord og køkkengulv, tømme skraldespand og vippe persienner, fortæller Helle Laursen, som havde et værre besvær med at få tiden ændret.
Grethe Elbo kan ved at kigge på dagens liste finde endnu et eksempel på, at listerne ikke altid er lige logiske.
- Ja efter den, så skulle jeg have været tre forskellige steder klokken 7.15 her til morgen.

Lister stjæler tid
Kærligheden til listerne bliver ikke større af, at der i de tilfælde, hvor der sker noget uventet, skal bruges tid på at skrive det ned. Det kan være, hvis en bruger er faldet eller på anden måde kommet 'galt af sted', og der derfor skal gøres noget ud over det sædvanlige.
Nogle vil sikkert mene, at det er en bagatel. Men for de ansatte, der oplever, at der i forvejen ikke er for meget tid at gøre godt med, bliver det blot endnu et irritationsmoment - det tager tid fra dem, der har brug for hjælp.
Nøjagtigt som listerne ikke tager højde for uventede hændelser, så tager de heller ikke højde for, at det den ene dag kan vare dobbelt så længe at bevæge sig fra seng til badeværelse som dagen før.
- Eller at vi har en beboer, hvor tandbørstning lige pludselig tager længere tid end de fem minutter, der er afsat. Den kvindelige bruger har en periode, hvor hun kaster op, så snart hun får tandbørsten i munden, lyder endnu et eksempel.
I de situationer føler social- og sundhedsarbejderne sig tvunget til enten at 'stjæle tid' fra de næste brugere, der skal have besøg eller droppe at gøre nogle af de ting, der skulle have været gjort ifølge listen. Uanset hvilken løsning, der vælges, bliver resultatet det samme - dårlig samvittighed.
Et enkelt eksempel på at listerne trods alt kan bruges kommer der dog frem.
- Det er når vi har afløsere på. Listerne betyder, at de kan se helt præcist, hvad der skal laves hvert enkelt sted, mener den anonyme social- og sundhedsarbejder.
Hun foreslår - halvt i spøg, halvt i alvor - at der måske også burde sættes tid af til at sige goddag og farvel. Hun har for nylig set et indslag i tv, hvor en ansat i ældreplejen ikke havde taget overtøjet af i den tid, hvor hun var ved en ældre bruger.

Hvor lander krydset
På spørgsmålet om der er andre ting i dagens Danmark, de synes der skal gøres noget ved, lyder det fra Helle Laursen:
- Skoleområdet skal der også ske noget med. Det er rystende, at der går børn ud af skolen, som hverken kan læse eller skrive. Man bliver nødt til at sikre, at børnene får den nødvendige undervisning, så de kan klare sig, når de skal videre i livet.
Men hvor sætter de så krydset på tirsdag? Det vil Grethe Elbo ikke ud med.
- Jeg har altid sagt til mine børn, at det ikke kommer dem eller andre ved, hvad jeg stemmer. Den holdning har jeg stadig, men jeg stemmer som jeg plejer, lyder det kryptisk fra veteranen i 'slyngelstuen'.
- Det er typisk for din generation, siger Helle Laursen med et smil om læben.
Hun har til gengæld ikke noget imod at fortælle, at hendes kryds lander på SF, med mindre der sker noget helt specielt de sidste dage i valgkampen.