12 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kommunalreform give skattestigninger

Kommunalreform give skattestigninger

Torsdag, 03. februar, 2005, 00:00:00

1000 kroner mindre om måneden, når skatten er betalt. Det er konsekvensen af kommunalreformen for en almindelig arbejderfamilie.

For mange almindelige familier vil kommunalreformen betyde omkring 1000 kroner mindre i husholdningskassen om måneden. Det har Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF, beregnet.
Årsagen er den skatteomlægning, som følger af kommunalreformen. Når amtsskatten fjernes og erstattes af en statslig sundhedsskat vil det betyde en forringelse af de ligningsmæssige fradrag. Fradrag som for eksempel befordring, udgifter til a-kasse og fagligt kontingent, samt andre former for lønmodtagerfradrag, fratrækkes nemlig i dag kommune- og amtsskatten, men ikke den statslige skat. Derfor får fradragene mindre værdi efter en kommunalreform.
FTF har regnet på et eksempel, med en familie bestående af en skolelærer og en pædagog, der bor i eget hus, men uden et befordringsfradrag. Og her bliver skattestigningen på i alt 11.500 kroner om året.
Har familien derimod også fradragsberettigede udgifter til transport til arbejde, vil skattehoppet blive endnu større.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. feb. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:21

Indland