12 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU`s økomærke vildleder

EU`s økomærke vildleder

Fredag, 28. januar, 2005, 00:00:00

EU vil tillade nitrat og nitrit i økologiske fødevarer. Staten bør straks stoppe kampagne for EU´s økologimærke, mener Folkebevægelsen.

Den danske stat vildleder forbrugerne, når den sidestiller EU's ø-mærke med det danske, mener Folkebevægelsen mod EU.
Derfor bør staten straks stoppe pr-kampagnen for EU's økologimærke.
Et nyt notat fra Familie- og forbrugerministeriet viser, at EU i nær fremtid vil tillade blandt andet nitrat og nitrit i økologiske fødevarer, selvom de kan virke kræftfremkaldende.
- I snart et halvt år har den danske stat brugt over ti millioner kroner på en reklamekampagne, som sidestiller EU's ø-mærke med det danske økologimærke. 'Fordi de andre ikke kan sige ø', lyder sloganet. Men der er afgørende forskelle på EU's og Danmarks syn på økologi. Det nye notat viser, at EU vælger laveste fællesnævner, når det drejer sig om miljø og forbrugerinteresser, siger Ditte Staun, talsperson for Folkebevægelsen mod EU.
Ifølge ministeriet bygger EU's logo på de samme principper, som anvendes i Danmark, men 'med plads til lokale variationer, der kan skyldes forskel i klima og traditioner'. Men er det klima eller traditioner som gør, at kød fra kvæg kun skal have været under økologiske produktionsforhold i et år, før EU-mærket kan bruges, mens det danske ø-mærke kræver, at kvæget skal fødes under ordentlige, økologiske forhold, spørger Ditte Staun. De såkaldte variationer åbner også op for salg af æbler med kobber som økologiske, selvom danske regler ikke tillader det.
- Selvom reglerne siger, at forskellen i forhold til de danske regler skal angives, når udenlandske fødevarer sælges herhjemme med EU's mærke, så vil det ikke ændre ved situationen. EU's mærke vil gøre det uoverskueligt for forbrugerne og gøre dem utrygge ved de økologiske produkter. Derfor bør Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri og Direktoratet for fødevareerhverv straks indstille reklamekampagnen for EU's ø-mærke, opfordrer Ditte Staun.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. jan. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:21

Indland