Forventningerne om en snarlig kommunalreform kan være årsag til stagnation i indsats over for socialt udsatte, mener Preben Brandt.
- Det gør os bekymrede i Rådet, og vi vil følge udviklingen nøje.
Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte, er betænkelig over nye tal, der viser, at indsatsen over for blandt andre handicappede, alkoholikere og prostituerede vil falde i en række byer eller i bedste fald gå i stå.
I 2001 og 2003 steg midlerne til området for socialt udsatte grupper med henholdsvis tre og ti procent. Men kigger man i kommuners og amters budgetter for i år, er der udsigt til et fald på to procent.
Det viser en rapport, som Rådet for Socialt udsatte offentliggjorde i går. Undersøgelsen er gennemført i oktober og november måned blandt landets 13 amter og de ni største kommuner samt Bornholms regionskommune.
Preben Brandt frygter, at de færre midler betyder dårligere initiativer over for de udsatte, og det harmonerer ikke med statsministerens løfter om at gøre noget særligt for de socialt udsatte grupper.
- Man kan spørge om årsagen er, at man er begyndt at tabe interessen for området, eller om regeringens skatteloft presser kommunernes og amternes udgiftsstigninger. Vi må nok konstatere, at det sidste kan være en af årsagerne, siger Preben Brandt til Arbejderen.
En anden og meget nærliggende årsag kan være, at kommuner og amter afventer den kommende strukturreform, som vil flytte en del opgaver til kommunerne, når amterne nedlægges.
- Vi kan ikke udelukke, at der er en overordnet afventende holdning på grund af usikkerhed om kommunalreformen. Det var et problem, som vi allerede gjorde opmærksom på i vores høringssvar og i vores årsrapport. Strukturreformen risikerer at svække opmærksomheden på de svage grupper, siger Preben Brandt.
Området for udsatte voksne er i dag hovedsageligt amternes ansvar. Det er amterne, der driver forsorgshjem, botilbud til sindslidende samt både de ambulante og døgnbehandlingstilbuddene til alkohol- og stofmisbrugere. Kommunerne dækker kun omkring 30 procent af de samlede udgifter til området. Kommunernes Landsforening (KL) er derfor meget utilfreds med, at Rådets kritik både omfatter kommuner og amter.
'Fokuserer man udelukkende på KL-kommunerne, viser opgørelsen af de kommunale budgetter for 2005, at kommunerne forventer en vækst på 25,5 millioner kroner i faste priser fra budget 2004 til budget 2005, svarende til en vækst på tre procent', skriver KL i en pressemeddelelse.
- Det er positivt, at kommunerne tilsyneladende er villige til at tage ansvaret på sig. Vi vil i den kommende tid have skærpet opmærksomhed på, hvordan det går for brugerne og andre, der står for at oprette steder for socialt udsatte rundt omkring i byerne, siger Preben Brandt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278