Enlige mødre må slås en ulige kamp for at komme ud af fattigdom, mener Mødrehjælpen.

Mens politikerne i valgkampen lover skattelettelser til de rige og billigere børnepasning og højere børnecheck til mellemindkomsterne/middelklassen, så sakker de dårligst stillede danskeres levevilkår bagud.
En ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) og Københavns Universitet viser, at de sociale skel i Danmark er vokset i de seneste 25 år.
Mens flertallet af befolkningen har fået væsentligt bedre levevilkår, er det gået den modsatte vej for de fattigste. Denne gruppe er materielt og socialt dårligere stillet end for 25 år siden, og de dør tidligere end resten af befolkningen.
De fattige lider afsavn og har for eksempel ikke råd til at betale regninger, gå til tandlæge, købe medicin eller lave mad.
Enlige mødre, arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere og etniske minoritetsgrupper, der i forvejen tilhører sårbare grupper i befolkningen, er især udsat for fattigdom.
Der er i dag 50.000 enlige mødre på kontanthjælp. Leder af Mødrehjælpen i Århus, Bergliot Riis, mener at undersøgelsen viser et meget forstemmende resultat af mange års forkert udvikling.
- Det mest beskæmmende i dag er den uendelige fastlåsthed, disse kvinder lever med. De lever med et så stramt budget, at de ikke kan træffe de valg, der skal til for at komme væk fra en dårlig situation. Det eneste, der måske kan gøre en forskel, er uddannelse. Så vil de tjene lidt mere og måske have en chance for at få luft til at handle, siger Bergliot Riis til Arbejderen.
Men for dem, for hvem det ikke lykkes at få en uddannelse og dermed en højere løn, er det svært. Selv med fuldtidsarbejde kan det være svært at klare sig for en lavtlønnet enlig mor i dag, understreger hun. Lønnen er simpelthen for lav til de normale leveomkostninger for en enlig forsørger og et par børn.
- Det kan være svært at komme i gang især med ufaglært arbejde, fordi for eksempel tab af boligsikring, og udgifter til fagforening og transport overskygger gevinsten ved arbejde, siger Bergliot Riis.
Den nye undersøgelse er en sammenligning af de tre store levevilkårsundersøgelser fra 1976, 1986 og 2000, som SFI og Sociologisk Institut har gennemført. Undersøgelsen viser, at otte procent af befolkningen er fattige og 2,3 procent kan betegnes som socialt udstødte, fordi de ikke deltager på lige fod i fritids-, faglige og politiske aktiviteter og andre sociale relationer. Hjemløse indgår ikke i undersøgelsen.