12 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Valget vindes på arbejdspladserne

Valget vindes på arbejdspladserne

Fredag, 21. januar, 2005, 00:00:00

Medierne har udråbt Fogh som sikker vinder af valget. Men fagforeningerne har ikke opgivet på forhånd.

Valgkampen er ved at komme i omdrejninger. Aktive fagforeninger ser frem til valget og lover den borgerlige regering kamp til stregen.
- Den her valgkamp bliver afgjort ude på arbejdspladserne. Vi vil gøre, hvad vi kan for at inddrage medlemmer og tillidsfolk, siger Bjarne Sørensen, formand for Dansk Metal i Horsens.
Han ser frem til et tiltrængt opgør med den borgerlige dominans i dansk politik.
- De vigtigste valgtemaer bliver beskæftigelsen. Vi skal have svar på, hvad politikerne vil gøre for at bevare vores arbejdspladser og forhindre udflagning. Og vi kommer nok heller ikke uden om, at uddannelse bliver et vigtigt valgtema,
Metal Horsens lægger sine kræfter i Fagligt Ansvar, og vil ellers være aktiv i de tværfaglige initiativer, der er ved at blive stablet på benene i byen. Blandt de initiativer er et møde for tillidsfolk og fagligt aktive.
Den faglige indsats er også på plads i andre fagforeninger rundt i landet. De fagforeninger, som Arbejderen har ringet til, oplyser, at de som minimum laver et valgmøde og sender valgmateriale til medlemmerne med opfordring til at stemme på et af partierne - Socialdemokraterne, SF eller Enhedslisten.
I 3F for Kastrup og Omegn er formand Claus Lindegaard ikke et sekund i tvivl om de vigtigste temaer i valgkampen.
- Det er ledighed, arbejdsmiljø og globalisering. Det klinger hult, at regeringen vil bruge 10 milliarder kroner på forskning, når man samtidig ved, at samme regering i den grad har forringet mulighederne for uddannelse af den gruppe på arbejdsmarkedet, som først rammes af globalisering, siger Lindegaard til Arbejderen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. jan. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:21

Indland