Der er mange gode elementer i Socialdemokratiets plan, men den er ikke ambitiøs nok i forhold til velfærden, mener Frank Aaen fra Enhedslisten.

- I dag står vi over for en ny og stor udfordring - globaliseringen. Titusinder af danske jobs risikerer at blive flyttet til udlandet, fordi lønnen er lavere. Vi skal igen tænke langsigtet og kreativt for at imødegå presset.
Det siger partiformand Mogens Lykketoft i præsentationen af Socialdemokratiets nye plan, med det globale navn Made in Denmark, som angiveligt er 'Danmarks første politiske plan for, hvordan vi fornyer og forstærker velfærdssamfundet i en globaliseret verden.'
Med planen forsøger Socialdemokraterne at gøre beskæftigelsen til et vigtigt tema i den valgkamp som måske skydes i gang i dag. Planen lover 50.000 flere job de næste fire år og 100.000 nye job i løbet af de næste ti år. Det skal ske gennem en bred vifte af initiativer, blandt andet nye offentlige investeringer i jernbaner, skoler, hospitaler og miljø. Men også flere midler til forskning og uddannelse. Arbejdsmarkedsreformen 'Flere i Arbejde' skal grundlæggende revideres og man vil gøre op med VK-regeringens aktiveringscirkus.
For at styrke beskæftigelsen skal der 'gennemføres lettelser i beskatningen af arbejdsindsats'. Konkret vil Socialdemokratiet hæve det såkaldte beskæftigelsesfradrag, afskaffe mellemskatten og hæve bundgrænsen for topskatten gradvist med i alt 20.000 kroner. Samtidig skal skatteprocenten for topskat hæves fra 15 til 21 procent.
- Socialdemokratiets plan viser på flere punkter, hvor det kan gøre en forskel, hvis flertallet skifter i Folketinget ved det kommende valg, siger Frank Aaen, kandidat for Enhedslisten.
Han lover, at Enhedslisten er indstillet på at støtte en lang række af Socialdemokratiets forslag om flere i arbejde, mere uddannelse og flere midler til forskningen. Men Socialdemokratiets plan er ikke ambitiøs nok i forhold til velfærden, mener Frank Aaen.
- For de milliarder af kroner, der bruges til arbejdsløsheden, kan der for meget få ekstra midler oprette mange tusinde nye ordinære stillinger inden for ældreomsorg, børnepasning, uddannelse og sundhed. Den mulighed må udnyttes af et nyt flertal, siger han.
Også SF er positiv stemt overfor planen.
- Socialdemokraterne har brugt rigtig mange af ideerne fra SF's økonomiske plan 'Ansvar for fremtiden', som vi fremlagde i april 2004, siger Holger K. Nielsen. Han peger dog også på, at der er en tendens til at glemme dem, som står udenfor arbejdsmarkedet, som VK-regeringen har snydt for skattelettelser.
- SF lægger vægt på, at også arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, kassedamer, hjemmehjælpere og andre lavtlønnede får en økonomisk fremgang, påpeger Holger K. Nilesen.
Selv om Mogens Lykketoft slår meget på, at planen skal løse globaliseringens udfordringer, er der dog ikke mange konkrete bud på, hvad der skal gøres for at imødegå den udflytning af arbejdspladser, som allerede sker i dag.
I tilfælde af lukning skal virksomhederne have pligt til at give et ordentligt varsel og til at samarbejde med jobcenter og faglige organisationer, hedder det i planen. Ligeledes skal der oprettes en varslingspulje på 100 millioner kroner, som skal sikre hurtig hjælp i tilfælde af massefyringer og støtte skabelsen af nye arbejdspladser i yderområderne.

Lykketofts plan
Målet er at skabe 50.000 flere job de næste fire år og 100.000 nye job i løbet af de næste ti år.
Planen indeholder blandt andet:
- Nye offentlige investeringer i jernbaner (7 milliarder).
- Fremrykning af investeringer i skoler, hospitaler og miljø (5 milliarder).
- Revidering af arbejdsmarkedsreformen Flere i Arbejde. Loftet over brugen af uddannelsesaktivering fjernes og man vil gøre op med VK-regeringens aktiveringscirkus.
- Der skabes en regional udviklingsfond, som skal støtte iværksættere i yderområderne.
- Hjemmeservice og servicejob genindføres.
- Flere midler til forskning og uddannelse.
- Det nuværende Økonomi og Erhvervsministerium nedlægges. I stedet opbygges et superministerium for forskning, energi og eksport.
- De offentlige forskningsbevillinger hæves fra 10 milliarder i 2005 til 15 milliarder i 2010.
- Større samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv og oprettelse af fire nye universitetsfilialer, som skal ligge i yderområderne.
- Der afsættes 600 millioner til at stoppe nedskæringerne i folkeskolen.
- Uddannelsesgaranti til alle unge. Fri adgang til universiteter - med visse undtagelser.
- Efteruddannelse efter behov, nedsat brugerbetaling.
- Der gennemføres en skattereform som betyder, at beskæftigelsesfradraget hæves og mellemskatten afskaffes. Bundgrænsen for topskatten hæves gradvist med i alt 20.000 kroner og skatteprocenten for topskat hæves fra 15 til 21 procent.
- Børnepasning skal maksimalt koste 1000 kroner om måneden.