Stigende udgifter til børnepasning, bolig og transport betyder, at børnefamilierne samlet set er dårligere stillet, end de var i 2001.

Det er dyrt at være børnefamilie, når statsministeren hedder Anders Fogh Rasmussen. Det afslører et netop offentliggjort notat fra Arbejderbevægelsens Erhversråd, AE.
Notatet kigger på udviklingen i børnefamiliernes økonomi fra 2001 til 2004 sammenlignet med udviklingen hos familier uden børn.
'Selvom børnefamilierne har haft fremgang i deres disponible indkomst de seneste år, er de fra 2001 til 2004 blevet økonomisk dårligere stillet i forhold til tilsvarende familier uden børn', skriver Anita Vium fra AE i notatet.
Hun peger på, at det blandt andet skyldes, at institutionstaksterne er steget meget, at børnefamilieydelsen ikke er fulgt med i samme tempo, og at også udgifter til transport og bolig er steget.
I 2001 havde en LO familie med to børn 8.000 kroner mindre at gøre godt med end en tilsvarende familie uden børn, efter at have betalt boligudgifter, faglig kontingent, skatter og daginstitutioner.
Den forskel var i 2004 steget til 11.000 kroner.
'Det kan altså meget vel være, at regeringen har indført skattestop fra 2001, men der er ikke sat en stopper for ekstraudgiften ved at have børn i institution', står der i notatet.
Det bevirker, at nettoudgifterne til et barn er steget med godt 10.000 kroner per barn i forhold til, hvad det ville have kostet, hvis der havde været 'betalings-stop' på børn.
Det mærker især familier med små børn. Prisen for at have sit barn i dagpleje har fået det største hop i vejret. AE har regnet ud, at prisen for en dagplejeplads er steget med 2.602 kroner om året - i forhold til den almindelige prisstigning. Det er også blevet dyrere at få sit barn passet i børnehave eller skolefritidsordning.
Højere takster kombineret med en ny og lavere regulering af børnefamilieydelserne betyder, at børnefamilierne samlet set får mindre økonomisk hjælp i 2004, end da Fogh overtog statsministerposten. Indtil 2004 blev børnechecken reguleret efter satsreguleringstaksten, men det er nu ændret til at det skal ske efter prisudviklingen. Og det får konsekvenser i årene fremover:
'I 2004 er tabet ikke så stort, men allerede i for eksempel 2010 modtager familier med to børn mellem 2.000 og 2.500 kroner mindre per år, end de ellers ville have gjort', påpeger AE.
Erhvervsrådet har leget med nogle regneeksempler, hvis der blev sat loft over betalingen for børnepasning.
Måtte en daginstitutionsplads maksimalt koste 1000 kroner ville budgettet for en LO familie med to børn ændre sig til den gode side. Og familien ville have et større disponibelt beløb end en tilsvarende familie uden børn.
Notatet fra AE nævner mange andre eksempler på forhold, der påvirker familiernes samlede økonomi, blandt andet udgifter til transport og bolig. De har også ændret sig - i opadgående retning - fra 2001 til 2004.

Notatet kan læses i sin helhed på www.ae-dk.dk