10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Produktionsskoler risikerer lukning

Produktionsskoler risikerer lukning

Tirsdag, 21. december, 2004, 00:00:00

Ny lov vil tvinge produktionsskoler til at lukke - resultatet bliver lediggang og kontanthjælp, advarer skolerne.

Med et pennestrøg fratager regeringen med en ny lov kommunerne muligheden for at trække deres grundtilskud til den lokale produktionsskole fra hos staten.
- Resultatet vil være, at man straffer kommuner, der har vist initiativ ved at etablere produktionsskoler. De større kommuner kan fordele tabet af fradrag for grundtilskud på mange elever, og vil derfor ikke rammes så hårdt som de mindre kommuner med produktionsskoler, siger Birgitte Josefsen. Hun er formand for Foreningen af Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, (FPP) og mangeårigt medlem af regeringspartiet Venstre.
Hun frygter især, at tilbuddene til de unge i yderområderne vil forsvinde.
- Især mindre kommuner med produktionsskole rammes hårdt på kommunekassen, og kan derfor af rent økonomiske årsager fristes til at nedlægge produktionsskolen.
Hidtil har kommuner med produktionsskoler kunne trække deres grundtilskud til produktionsskolerne fra det årlige kommunale bidrag til staten. Men det skal være slut nu, mener regeringen.
I alt vil cirka ti produktionsskoler være i fare for at skulle lukke, hvis regeringens lovforslag vedtages, vurderer Foreningen af Produktionsskoler og Produktionshøjskoler.
- Regeringens holdning er beskæmmende. Bag ændringen ligger et uudtalt ønske fra regeringen om at begrænse tilbud til unge om ophold på produktionsskole. Hvad er alternativet så? Lediggang og kontanthjælp, spørger Birgitte Josefsen.
Produktionsskolerne er uddannelsessted for unge, der har svært ved at kommet i arbejde eller iang med en uddannelse. På skolerne får de lejlighed til at finde sig selv og deres retning i livet. Derfor er det også et fundamentalt princip for produktionsskolerne, at skolerne skal være åbne for de unge, når de unge har brug for tilbuddet, og så længe de har brug for det.
Loven blev vedtaget i fredags. Den træder i kraft allerede 1. januar.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. dec. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:21

Indland