Kravet om lønnedgang og øget arbejdstid skyldes ikke alene globalisering, mener arbejdsmarkedsforsker. Overenskomsterne er blevet for decentrale.

16.000 danske arbejdere har allerede accepteret at gå ned i løn, nogle under trusler om udflagning af deres arbejdsplads.
Alle har de hørt på arbejdsgivernes forklaring om globalisering og øget konkurrence, som argument for at lade sig presse ned i løn eller op i arbejdstid.
Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Jens Lind, mener, at det er forfejlet kun at give globaliseringen skylden for lønpresset.
- Decentraliseringen af overenskomstsystemet betyder, at lønforhandlingerne nu foregår ude på de enkelte virksomheder, og derfor har vi ikke længere det kollektive bolværk at sætte ind, når medarbejdere får pistolen for panden. Det er blevet lettere for en virksomhed at gennemtrumfe nul lønstigning eller lønnedgang, og i nedgangstider, hvor arbejdsgiverne opfatter, at nu kan lønmodtagerne presses lidt på lønnen, vil de forsøge, siger Jens Lind til Ugebrevet A4.
Den fremstilling er Bjarne Sørensen, formand for Metal Horsens, helt enig i.
- Den problemstilling er ikke ny, men er blevet forstærket i takt med, at det kollektive aftalesystem er blevet mere og mere individualiseret, siger han til Arbejderen.
Både arbejdsgivere og fagtoppen har presset på for at lægge flere og flere spørgsmål ud på den enkelte arbejdsplads. De sidste overenskomster har oveni givet arbejdsgiverne mulighed for at blokere forhandlingerne. Det har været med til yderligere at svække arbejdspladserne og dermed tillidsmanden, mener Bjarne Sørensen, som også er talsmand for OK 2004-samarbejdet.
- Det bliver en kæmpe udfordring for fagbevægelsen at dæmme op for de angreb, vi godt ved kommer. Det er grotesk, at vi har fået nogle overenskomster, der stækker tillidsmanden, samtidig med at det har givet arbejdsgiverne nogle redskaber i hånden. Det ser vi resultaterne af nu, lyder det fra Horsens.
Bjarne Sørensen vurderer, at især de små arbejdspladser kan blive tabere i det spil.
Måske er den aktuelle sag om lønnedgang på slagterierne et eksempel på det.
Mens det lykkedes Tulip i Ringsted - med opbakning fra kollegaerne på landets slagterier - at afvise lønnedgang på 15 procent, så har de ansatte på kalkunslagteriet Harboe Farm A/S i Skælskør for tre måneder siden accepteret en lønnedgang på otte procent. Det skete under truslen om at flytte arbejdspladserne til Polen, skriver Sjællands Tidende.
Formand for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, NNF, i Slagelse, Vagn Pauli Nielsen mener, at nok er aftalen lovlig, men den er også grov udnyttelse af overenskomsten.
- Vi vil ikke konflikte på det, men det er klart, at det ikke er en gangbar metode for vores medlemmer. Sagen kan godt minde om den, der netop har været hos Tulip i Ringsted, siger han.
Arbejdsmarkedsforker Jens Lind advarer mod yderligere decentralisering af lønsystemet og ser det gerne erstattet med en mere central styring på lønforhandlingre og aftaler.

Lønnedgang på otte procent
De ansatte på kalkunslagteriet Harboe Farm A/S i Skælskør accepterede for tre måneder siden en lønnedgang på otte procent. Det skete under truslen om at flytte arbejdspladserne til Polen. I forvejen er antallet af slagteriarbejdere reduceret fra 200 til 50, fordi slagteriafdelingen er flyttet til Tyskland.
Harboe-koncernen består af bryggerierne Harboes Bryggeri A/S i Skælskør, Darguner Brauerei GmbH i Tyskland og AS Viru Olu i Estland. Dertil kommer kalkunslagteriet Harboefarm A/S i Skælskør.
Koncernen har i alt 700 ansatte. Til sammenligning har Danish Crown næsten 35.000 ansatte.