Regeringens ghetto-lov er et indgreb i retten til en passende bolig, siger Institut for Menneskerettigheder.

En lov, der sætter specielle grupper af boligsøgende af ventelisten til en bolig, er ikke blot i strid med FN-konventionerne, men måske endda direkte grundlovsstridig.
Det vurderer Institut for Menneskerettigheder, der derfor advarer mod et sådant lovforslag fra regeringen.
Lovforslaget, der torsdag blev førstebehandlet i Folketinget, giver en kommune ret til at fjerne modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse fra ventelisten til en bolig. Det kan kommunen gøre, når der er tale om personer, der har været på ydelsen i mere end seks måneder i træk, og hvis boligen befinder sig i et område 'med høj andel af personer udenfor arbejdsmarkedet'.
Det, der får advarselslamperne til at blinke i Menneskerettighedsinstituttet, er, at kommunerne kun skal anvise en anden passende bolig til de afviste, så vidt det er muligt.
FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som Danmark har skrevet under på, indeholder blandt andet en bestemmelse om retten til en passende bolig. Danmark er derfor forpligtet til 'at garantere, at de i konventionerne anførte rettigheder gennemføres uden forskelsbehandling af nogen art i henseende til race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling (vor fremhævelse, red.).
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder lignende bestemmelser, samt en paragraf om ikke-diskrimination med nøjagtig samme ordlyd som i FN-konventionen. Desuden kan det ikke udelukkes, at det at fjerne personer på ventelisten til en bolig og dermed fra et økonomisk gode, også er i strid med grundlovens paragraf om tvangsekspropriation, skriver instituttet.
Instituttet tager det forbehold, at hvis kommunerne pålægges en ubetinget pligt til at anvise en erstatningsbolig til de afviste boligansøgere, så 'vil en række af problemerne af menneskeretlig karakter kunne undgås.'
Socialminister Eva Kjer Hansen afviser kategorisk instituttets kritik. Der er ikke tale om diskrimination, fordi loven gælder alle uanset etnisk oprindelse, skriver socialministeren i en kommentar til kritikken, uden at tage stilling til at kritikken og de omtalte menneskerettighedskonventioner drejer sig om social diskrimination. Ministeren afviser også at pålægge kommunerne en ubetinget pligt til at finde erstatningsboliger.
Oppositionen i Folketinget er enig i kritikken fra Institut for Menneskerettigheder, siger SF's boligordfører Morten Homann til Arbejderen.
- Et andet væsentligt kritikpunkt fra oppositionen er, at regeringens lovforslag ikke giver kommunerne yderligere anvisningsret, så der kan blive stillet boliger nok til rådighed, siger Morten Homann.
Førstebehandlingen viste i øvrigt, at regeringen ikke umiddelbart har flertal for forslaget.
- Dansk Folkeparti er imod, fordi lovforslaget ikke går direkte efter indvandrerne. Men det problem skal regeringen vel nok få løst, mener Morten Homann.