En ny lov gør det muligt at pantsætte sin andelsbolig i forbindelse med optagelse af lån - og for kreditorer at gøre udlæg i andelen.

I øjeblikket modtager landets indehavere af andelsboliger tilbud fra deres bank om billige lån til gengæld for pant i andelen. Det behøver ikke at dreje sig om lån til boligforbedringer. Der kan lånes til forbrug på samme måde som i ejerboliger.
Det skyldes en lovændring, der træder i kraft fra årsskiftet. Den betyder:
1. Andelshavere kan fremover optage lån med pant i andelsboligen. Dog kun banklån - kreditforeningslån med pant i selve ejendommen er fortsat forbeholdt andelsboligforeninger.
2. Kreditorer kan fremover gøre udlæg i skyldneres andelsboliger. Det gælder alle kreditorer, ikke kun dem der har pant i andelen.
Det sidste punkt gøres der ikke så meget opmærksom på i bankernes tilbud - eller i regeringens positive omtale af den nye lov.
Andelsboligen kan nu risikere at ryge på tvangsauktion, hvis andelshaveren misligholder sine lån - vel at mærke ikke kun det lån, der er optaget med pant i andelen, men alle lån, understreger Jan Hansen, sekretariatschef i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, ABF.
- Hvis du har skattegæld, studiegæld eller anden gammel gæld, kan myndigheder eller andre kreditorer fra 1. januar komme med krav om, at du indfrier gælden ved at sælge din andelsbolig. I sidste ende kan de sende den på tvangsauktion, forklarer Jan Hansen.
Muligheden for at gøre udlæg i andelsboliger vil for eksempel kunne skabe et stort problem for en del af de socialt svagere beboere i Københavns Kommunes tidligere ejendomme, der nu er andelsboligforeninger, frygter Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, ABF.
ABF peger desuden på en mere generel fare ved at andelsboliger nu kan gøres til genstand for pant og udlæg: De vil stige kraftigt i pris.
I dag er er det en meget almindelig praksis, at andelsboligforeninger bruger en beregningsmetode for deres andele, så prisen holdes lavere end den maksimumspris, loven giver adgang til. Det har betydet at en andelsbolig er en overkommelig investering for de fleste, og at der er penge til overs til vedligeholdelse og forbedringer.
I dag er der fire forskellige metoder til at beregne prisen på en andelsboligforenings andele. De fleste andelsboligforeninger har valgt en metode, der giver en lav pris for andelen. Den nye mulighed for pantsætning til forbrugslån - og faren for at kreditorer forlanger tvangssalg eller tvangsauktion - vil tilskynde andelshaverne til at lade foreningen fastsætte prisen på andelene så højt som muligt.
Desuden afskaffer lovændringen den ene af de fire beregningsmetoder - den, der har givet den laveste pris på andelene.
Jan Hansen fra ABF sad i den arbejdsgruppe, der udarbejdede grundlaget for den nye lov. Arbejdsgruppen anbefalede i sin betænkning, at andelsboligforeningen først skulle give tilladelse til pantsætningen. Desuden har ABF anbefalet, at loven kun skulle åbne mulighed for pantsætning i forbindelse med lån til boligkøb og -forbedringer, samt at det ikke skulle være muligt for andre kreditorer at gøre udlæg i andelen.
Ingen af anbefalingerne er fulgt i loven.

Læs mere om den nye lov og ABF's holdning til den på www.abf-rep.dk