Regeringen har siden 2002 trukket over fire millarder lejer-kroner ud af Landsbyggefonden.

Ved hjælp af rente-manipulation har regeringen inden for de sidste par år trukket over fire milliarder kroner ud af Landsbyggefonden. Det er langt mere end forudsat i boligpakken fra 2002.
Pengene i Landsbyggefonden er indbetalt af lejerne i den halve million boliger, der udgør det almennyttige boligbyggeri. Pengene skal ifølge fondens formål bruges til renovering og forbedring af nedslidte ejendomme i dette byggeri.
Men i forbindelse med boligpakken vedtog et stort flertal i Folketinget, at Landsbyggefonden skal betale en stor del af det almene ny byggeri. Det foregår på den måde, at staten lægger ud, og senere indkræver beløbet hos fonden.
Men staten har indkrævet langt flere penge, end den har betalt i støtte til nybyggeriet. Staten giver støtten som såkaldt ydelsesstøtte. Støtten omfatter differencen mellem det beløb, som beboerne betaler i husleje, og ydelserne på de lån, der optages for at finansiere byggeriet. I tider med høj rente giver det store statslige ydelser. Men i øjeblikket er renten på etårige rentetilpasningslån nede på 2,5 procent, hvad der betyder meget lave statslige støtte-udgifter: 1,5 milliarder kroner siden 2002.
Men regeringen har ladet staten kræve penge tilbage fra Landsbyggefonden ud fra, at støtten er ydet efter den lange rente, som er på 5,5 procent. Det betyder, at Landsbyggefonden siden 2002 har betalt 5,5 milliarder kroner til statskassen, selv om de støtteudgifter pengene fra Landsbyggefonden skulle dække, kun beløber sig til de omtalte 1,5 milliarder kroner.
Landets største administrator af almene boliger, KAB, har beregnet at det svarer til, at hver enkelt husstand i den almene sektor skal betale et beløb over huslejen på 10.000 kroner til staten.
Alene i år vil regeringen trække 2,7 milliarder kroner ud af Landsbyggefonden. Det er tyveri af de almene boligers 'pensionsopsparing', mener Helene Toxværd, formand for Lejernes LO i Hovedstaden. Hun anfører, at der er tale om brudte valgløfter, fordi regeringen er gået til valg på at ikke at røre ved huslejerne.
Det var dog ikke kun regeringspartierne, der i 2002 stemte for boligpakken. Det gjorde faktisk alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten og SF. Enhedslistens Keld Albrechtsen betegnede dengang inddragelsen af Landsbyggefondens midler som en 'særskat på de almene lejere'.