I næsten 60 år har nazisten Søren Kam frit kunnet gå rundt i Tyskland, selvom han var med til at udføre clearings-mord under besættelsen.

Det er med flere årtiers forsinkelse, at dansk politi nu forsøger at få afsagt en fængslingskendelse over nazisten Søren Kam. Blandt andet foreningen Aktive Modstandsfolk har i en årrække forgæves forsøgt at få de danske myndigheder til at tage sagen op.
Den nu tyske statsborger Søren Kam har i næsten 60 år frit kunne bevæge sig rundt i Tyskland - selvom han under et forhør i 1998 tilstod uagtsomt manddrab, han hævdede, at det var i nødværge, at han i august 1943 affyrede to skud mod den danske redaktør Carl Henrik Clemmensen.
Forældelsesfristen for uagtsomt manddrab er forlængst overskredet. Men nu vil politiet forsøge at føre en sag med tiltale for manddrab. I den type forbrydelser forældes strafansvaret aldrig.
Søren Kam var 21 år og SS-untersturmführer, da han sammen med SS'eren Knud Flemming Helweg-Larsen og en tredje person bortførte Clemmesen, som blev dræbt af mindst otte skud fra tre forskellige pistoler.
Helweg-Larsen blev efter krigen dødsdømt af Højesteret og henrettet den 5. januar 1946 alene på grund af sin rolle i drabet. Søren Kam og den tredje deltager gik under jorden.
Kam dukkede først igen i 1956, da han søgte om tysk statsborgerskab, han hævdede ved den lejlighed, at Helweg-Larsen havde været alene om drabet.
Men dén forklaring stemmer ikke overens med obduktionserklæringen, og statsadvokaturen i München genåbnede derfor sagen i 1997.
Under de nye afhøringer påstod Søren Kam så, at han havde handlet i nødværge, da Clemmensen - ifølge Kams forklaring - pludselig gik til angreb på de bevæbnede bortførere.
I 1999 henlagde den tyske anklagemyndighed sagen.
Søren Kam er ikke en hr. hvem som helst: Under besættelsen var han en højtstående SS-mand, og den højest dekorerede dansker i tysk krigstjeneste. Han var leder af Schalburg-skolen, der uddannede de nazistiske terrorister, som fra efteråret 1943 gennemførte såkaldte clearingmord på 125 danskere.
Igennem hele efterkrigstiden har skiftende regeringer mørkelagt de nærmere omstændigheder omkring nazi-mordet på Clemmensen.
Justitsministeriet har hverken tilladt indsigt i hele obduktionsrapporten, eller i de ordvekslinger der fandt sted i 1945 under retssagen mod den ene af de fire mordere, Flemming Helweg-Larsen, inden han blev dødsdømt og henrettet som den første under retsopgøret efter besættelsen.
End ikke Clemmensens to børn kan få adgang til sagsakterne i Rigsarkivet, så† de kan få oplyst, hvad der skete med deres far.
De danske myndigheder har endda tidligere hævdet, at det ikke var muligt at finde forbryderen - på trods af at Aktive Modstandsfolk for længst har offentliggjort Søren Kams adresse: Søren Kam, Johan-Schutz-Strasse 30, Kempten, Bayern, D-87439, Tyskland.