Europarådet kalder langvarige fikseringer med bælte for mishandling

af Elma Lindberg
Fiksering med bælte og tvangsmedicinering hører mere eller mindre med til hverdagen på en del af de lukkede psykiatriske afdelinger.
Midt i juli måned modtog regeringen igen en løftet pegefinger fra Europarådets kommissær for menneskerettigheder, Alvaro Gil-Robles. Han gentog den tidligere fremførte kritik af langvarige bæltefikseringer.
Regeringen vender tilsyneladende det døve øre til kritik, selv når den kommer fra respekterede internationale organisationer.

Fastspændt i ugevis
Oplysningerne om den udbredte anvendelse af tvang over for sindslidende eller mennesker i alvorlige krise er ellers veldokumenterede.
En undersøgelse fra 2001 viser, at der det år var 236 mennesker, som lå fastspændt med remme om mave og måske også fødder og håndled i mere end en uge! Og 42 var sammenlagt fikseret i mere end fire uger.
I september 2002 betegnede Europarådets Torturkomite, CPT, langvarig fastspænding som mishandling. Dengang modtog de danske politikere en klar opfordring til at rette op på forholdene så hurtigt som muligt. Men sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ikke travlt. Han henviser blot til, at politikerne overvejer ændring af reglerne i forbindelse med den revision af psykiatriloven, som Folketinget har på programmet i 2005-2006.
Den 8. juli i år gentog Alvaro Gil-Robles den skarpe kritik i den rapport, som er resultatet af kommissærens besøg i Danmark i april.
I Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, LAP, undrer man sig over, at regeringen ikke finder det nødvendigt at kommentere kritikken fra Europarådet, men blot fyrer en gang undenomssnak af i det svar, der blev afleveret i juni 2003.
LAP og Landsorganisationen Sind har i årevis forsøgt at få sat en stopper for unødvendig magtanvendelse.
Men endnu er det ikke lykkedes for dem at få politikerne til at ophæve psykiatriens tvangsregler, selvom de tilsidesætter fundamentale principper om personlig frihed.

Blæser på menneskerettigheder
Også det danske Institut for Menneskerettigheder vil have lagt en stærk begrænsning på tvangsundersøgelse og -behandling.
Især metoder eller medicinsk behandling, som muligvis kan give varige mén. Og elektrochok bør kun bruges, hvis personen selv accepterer det, fordi behandlingen kan føre til ændringer i personligheden eller skade hukommelsen, påpeger Instituttets direktør Morten Kjærum.
Han har ved flere lejligheder opfordret ministeriet til at gribe ind her og nu, for at bringe brugen af langvarige fikseringer til ophør.
Både Europarådet og Morten Kjærum opfordrer politikerne til at sætte fart i udviklingen af alternative behandlingsmetoder. Blandt andet ved at forbedre de ansattes uddannelse og forøge personalenormeringen. Der er ikke medicinske begrundelser for de langvarige fikseringer, lyder det fra kritikkerne.
Imens fortsætter politikerne i flere amter med at skære ned på bevillingerne til de psykiatriske hospitaler.
En undersøgelse, som Rigsrevisionen udsendte i juni viser, at Rigshospitalets psykiatriske afdeling var overbelagt i ti måneder i løbet af 2003. Gennemsnitligt var der 2,8 patienter mere end der er plads og personale til.
På den lukkede afdeling på Bispebjerg Hospital er det ikke sikkert, at patienterne kommer ud i den friske luft hver dag. Det skyldes, ifølge Rigsrevisionens rapport, personalemangel!