05 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Officer mistænkt for tortur

Officer mistænkt for tortur

Tirsdag, 03. august, 2004, 00:00:00

Alle NATO-lande træner deres soldater i forbudte forhørsmåder, siger tidligere chef i jægerkorpset.

En dansk officer er to uger før tid blevet hjemsendt fra tjeneste i Irak.
Officeren er mistænkt for at have brugt tortur imod irakiske fanger, der er blevet anholdt af den danske besættelsesstyrke. Ifølge Ekstra Bladet har flere af de danske soldater meldt officeren til ledelsen, fordi de ikke kunne acceptere hans forhørsmetoder. De mener han har overtrådt menneskerettighederne, ved at nægte fangerne noget at drikke og tvinge dem til at stå i 'stressende stillinger'.
Hærens auditørkorps indledte undersøgelsen imod officeren den 26. juli.
Forsvarsministeriets pressechef Jacob Winther oplyser til Arbejderen, at ministeriet endnu ikke hvor alvorlig sagen er og at forsvarsminister Søren Gade ikke har nogen kommentar til undersøgelsen af den danske officer.
- Når den her sag så altså nu kommer frem, vil jeg bare bede om, at man husker at de danske soldater er unge mennesker, der arbejder under nogle, somme tider, helt urimelige klimatiske betingelser og under et umenneskeligt pres, siger pressechef i Forsvarskommandoen oberstløjtnant Hans-Christian Mathisen til Ekstra Bladet.
En tidligere chef for jægerkorpset Jørgen Dahl oplyser til Radioavisen, at alle NATO-lande træner deres soldater i forbudte forhørsmåder i stil med, hvad den danske officer beskyldes for at stå bag.
I juni afsluttede auditørkorpset en undersøgelse af de danske soldaters brug af økseskafter og kæppe for at få irakerne til at overholde køkulturen ved udlevering af blandt andet mad.
Auditørkorpset kom frem til, at der ikke var grundlag for at retsforfølge soldaterne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. aug. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:33

Indland