Initiativet mod at Danmark får en plads i Sikkerhedsråd truer ikke Foghs ambition.

Der kommer til at sidde en dansker i FN's sikkerhedsråd i 2005 og 2006. Det tyder alt i hvert fald på. Danmak er sammen med Grækenland indstillet til hver at få en plads i Sikkerhedesrådet fra 1. januar. Der er ingen modkandidater og det tyder på, at et betydeligt flertal vil stemme for Danmark, når sagen kommer til afstemning i FN's generalforsamling til oktober.
Udenrigsministeriet oplyser, at man stadig er igang med en 'kampagne', hvor man forespørger FN's medlemslande, hvordan de stiller sig til Danmarks kandidatur. 114 lande har hidtil sagt, at de vil stemme for Danmark. Det kræves, at 128 ud af FN's 191 medlemslande stemmer for.
Danmark er indstillet af gruppen 'Europa og andre'. Gruppen råder over to af de roterende pladser i rådet, og der er som nævnt indstillet to lande; Danmark og Grækenland. 'Andre' dækker over en række vestlige lande som Australien, New Zealand og USA, oplyser Udenrigsministeriet.
I oktober sidste år tog en gruppe danske enkeltpersoner initiativ til at advare FN's medlemslande mod at stemme Danmark ind i Sikkerhedsrådet. Gruppen fandt, at nedskæringen i ulandsbistanden og deltagelsen i Irak-krigen er i strid med FN's målsætninger, hvorfor Danmark ikke bør få en så indflydelsesrig plads, som et sæde i Sikkerhedsrådet:
'Regeringens politik, som i sidste instans fremmer både fattigdom og terrorisme, er i grel modstrid med det internationale samfunds dybeste behov, skrev dengang Patrick MacManus, Merete Astrup og Morten Nielsen til landenes FN-ambassadører i New York.
Udenrigsministeriet oplever ikke at initiativet på nogen måde truer Danmarks kandidatur.
Sikkerhedsrådet har 15 medlemmer. USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien har hver en plads med vetoret, mens resten af verdens lande skiftes til at sidde på de andre ti pladser i rådet to år ad gangen, og uden vetoret.
Danmark sad i Sikkerhedsrådet i 1953-54, i 1967-68 og i 1985-86.