Stilladsfirmaet Peri på Sjælland har fyret tillidsmanden og nægter at genansætte ham.
Fire ugers overenskomststridig strejke er en stor økonomisk belastning for de syv stilladsarbejdere i den internationale firma Peri.
Derfor søger de nu om støtte for at kunne fortsætte strejken, der er en kamp for at få tillidsmand Jens Løvemod genansat som tillidsmand.
- Vi har tilbudt, at jeg kan starte i firmaet igen uden at indtræde som tillidsmand før Faglig Voldgift har afgjort, om det var en uberettiget fyring. Men firmaet vil slet ikke have mig igen, siger Jens Løvemod til Arbejderen.
De syv stilladsarbejdere i Peri på Sjælland gik i strejke onsdag den 30. juni, da Jens Løvemod fik fyresedlen. Han blev fyret, da han meldte sig rask efter en sygemelding.
Stilladsarbejderne er ikke i tvivl om, at tillidsmanden blev fyret, fordi han var en belastning for ledelsen. Peri har fået ørerne i maskinen flere gange i Arbejdsretten på grund af tillidsmandens arbejde.
Der har blandt andet været problemer med for sen udbetaling af løn. Hvordan man afregner efter akkordsedler og firmaet har nægtet at betale for kurser til stilladsarbejderne.
- Firmaet er nyt i Danmark. Det startede for fem år siden i Jylland og for tre år siden på Sjælland. De tror de kan kører deres egne regler omkring blandt andet løn og kurser. De har deres egen måde at klare tingene på, forklarer firmaet. De forfølger os på alle mulige måder. Men indtil nu har de fået ørerne i maskinen hver gang, siger Jens Løvemod.
Stilladsarbejderne i Peri i Jylland er ikke omfattet af strejken.
Støtte til stilladsarbejderne kan indsættes på konto nummer 5208-6022532 i Amagerbanken.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278