Regeringens skattelettelser undergraver statsfinanserne og vil koste os på velfærden, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Regeringens skattelettelser, sammen med skattestoppet, er ikke blot skævt fordelt, så de rige får mest. De truer også med at udhule den offentlige service, og forringe forholdene for kommende generationer advarer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en ny rapport, udarbejder for fagforbundene FOA og PMF.
Skattelettelserne er en del af regeringens 'forårspakke', som også indeholder fremrykningen af boligbyggeri og nogle offentlige investeringer på trafik- og kulturområdet. Forårspakken blev annonceret som en beskæftigelsespakke. Men der er ikke megen beskæftigelse i den, vurderer økonom Mikkel Baadsgaard, en af rapportens forfattere.
- Der ville være meget bedre økonomi i at bruge de mange milliarder til offentlige investeringer, siger Mikkel Baadsgaard til Arbejderen.
- Beregninger, som også de økonomiske vismænd er enige i, viser, at hvis pengene allesammen var blevet brugt til offentlige investeringer, ville beskæftigelseseffekten være fire til fem gange større.
Det skyldes, at langt fra alle de penge den enkelte skatteyder nu får mellem hænderne, bliver brugt til at øge den indenlandske efterspørgsel. Nogle af pengene bliver brugt til opsparing, andre til ferierejser, til en ny bil eller andre importerede forbrugsgoder, som ikke giver nogen større effekt på beskæftigelsen herhjemme, forklarer AE-økonomen.
Ifølge regeringen selv vil forårspakkens skattelettelser for husholdningerne være på i alt 3,9 milliarder kroner i 2004 - med mindst til de fattigste, og mest til de rigeste, også når man regner det ud i procenter af indkomsten.
Men statskassen går glip af et langt større beløb, hvis man også tager skattestoppet og skattelettelserne til erhvervslivet med i puljen, viser AE's beregninger. Sammenlagt løber det op i over 19 milliarder kroner alene i år.
For under halvdelen af det beløb kunne man gøre børnepasningen gratis i hele landet, anfører AE-økonomerne. Beløbet svarer også til hele 91 procent af årets udgifter til videregående uddannelser - inklusive SU.
Og samfundsøkonomisk set ville det også være mest fornuftigt at have brugt pengene på uddannelse, forklarer Mikkel Baadsgaard.
- Beregninger viser, at investering i uddannelse giver et afkast på over ti procent om året. Det er mere end der kan opnås for eksempel ved at bruge pengene på nedbringelse af statsgælden.

Det kunne pengene være brugt til (skattelettelsernes andel af forskellige offentlige udgifter i procent):
Ældrepleje - 70
Børnepasning - 79
Sygehuse - 31
Folkeskole - 39
Praktiserende læger - 97
Efterløn - 75
Førtidspension - 59
Videregående uddannelse (inkl. SU) - 91

Kilde: AErådet.