Stor vækst i antallet af fiskere, der søger ophugningsstøtte, på grund af EU«s fiskeripolitik.

Danske fiskere står i kø, for at komme ud af det kriseramte erhverv.
Direktoratet for Fødevareerhverv har modtaget ansøgninger fra i alt 203 fiskere, som ønsker at få ophugningsstøtte til at forlade erhvervet. Ved tidligere ansøgningsrunder har antallet ligger på 100-150.
- Det er et udtryk for, hvor desperat den økonomiske situation er i erhvervet, siger Thorkild Førby, der er formand for Danmarks Fiskeriforening til Jyllands-Posten.
Han giver EU«s fiskekvoter og de nye regler for, hvor mange dage, fiskerne må være på havet, skylden for den katastrofale udvikling.
I forrige uge indgik regeringen ellers en aftale med alle partier i Folketinget om en ny model for kystfiskeriet. Ifølge forliget skal fiskekvoterne omfordeles, så de små kystfiskere, der ikke har mulighed for at tage på lange togter, får en større andel af torske- og tungekvoten. Ifølge Nordjyske Stiftstidende skulle ordningen betyde, at kystfiskernes andel af torskekvoten stiger fra 21 procent til godt 23 procent.
Men meget tyder altså på, at tiltagene kommer for sent. I flere nordjyske byer er det halvdelen af fiskerne, der søger ophugningsstøtte nu. Enten af sig selv, eller fordi banken har sagt stop for nye lån. Men derved trues disse havne af sammenbrud. Årsagen er, at fælles faciliteter som auktionshal, bedding og isværk ikke kan finansieres, med så få fiskere i havnen.
- Så må de sidste fiskere søge til andre havne, og vi må lade lystsejlerne overtage hele havnen, siger Jens Søndergård, der er formand for Lemvig Fiskeriforening.
Han oplyser , at de fiskere, der søger ophugningsstøtte, ikke er berettiget til dagpenge. De ryger på bistandshjælp. For det at søge ophugningsstøtte regnes som 'selvforskyldt ledighed'.

Værdien af danske fiskeres landinger faldt fra 3,7 milliarder kroner i 2002 til 2,8 milliarder i 2003. Det er et fald på 25 procent.
I 1994 var der i alt 5306 fiskekuttere i Danmark. I 2003 var tallet faldet til 3588 fiskekuttere.