Ved at indføre begrebet ´livsindkomst´ når Finansministeriet frem til, at den sociale ulighed kun er halvt så stor, som vi normalt regner med.

Regeringen i fuld gang med at ændre den måde, hvorpå man definerer den sociale ulighed.
Via den nye metode når Finansministeriets regneeksperter frem til, at den sociale ulighed i virkeligheden kun er halvt så stor, som vi normalt regner med. De nye beregninger kan ses i rapporten 'Fordeling og incitamenter 2004', som Finansministeriet netop har udgivet.
Her introducerer Finansministeriet et nyt begreb: livsindkomst. Ideen er, at man ikke skal se på, hvor ulige indkomstmassen er fordelt på befolkningen på et bestemt tidspunkt. Derimod skal man se på den enkeltes indkomst over et helt liv.
- Jeg synes, det er fint nok, at man har forskellige mål for den sociale ulighed. Men det hjælper jo ikke en fattig studerende, at han om 20 år sikkert er meget bedre stillet, som højtlønnet akademiker. Det kan han ikke leve af i dag, siger Jørgen Em Larsen, der er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet til Arbejderen.
- De her analyser er altid meget farlige, for de kan manipuleres på utrolig mange måder. Alt efter, hvordan man definerer kriterierne for at være i fattigdomsgruppen, kan du rykke hele grupper ud og ind af gruppen. Det er meget svært for almindelige mennesker at gennemskue, forklarer Jørgen Elm Larsen.
Også de økonomiske vismænd har været fremme med ideen om at ændre beregninger af den sociale ulighed, så de måles på livsindkomst. Derfor foreslår de blandt andet, at SU skal være delvis tilbagebetalingspligtig, fordi de studerende senere i livet vil få en god indkomst.
Jørgen Elm Larsen advarer stærkt mod sådanne tiltag, og især nedskæringer i SU vil være fatalt, mener han:
- Mange undersøgelser dokumenter, at vi i dag har langt flere unge end tidligere i fattigdomsgruppen. Disse unge studerende lever i armod, ikke bare et par år, men ofte i næsten ti år. Og mange af dem har børn, fastslår han.
Jørgen Elm Larsen arbejder i øjeblikket på en omfattende rapport med arbejdstitlen 'Fattigdom og social eksklusion i Danmark gennem et kvart århundrede', som udkommer til september. En af bogens konklusioner vil være, at klasseforskellene langt fra er forsvundet i Danmark.
- Klasseuligheder er faktisk den mest permanente ulighed af alle uligheder i samfundet, slutter Elm Larsen.