På to år er 35.000 patienter og næsten en halv milliard kroner overflyttet fra de offentlige kasser til privathospitaler.

Privathospitalerne har i de sidste to år fået tilført 35.000 patienter fra det offentlige sygehusvæsen. Det viser nye tal fra Amtsrådsforeningen, ifølge Børsen.
Og sammen med patienterne er der samlet overført 444 millioner kroner fra amternes kasser til de private hospitaler.
Årsagen er den såkaldte Løkkepose, der blev indført for to år siden af indenrigsminister Løkke Rasmussen. Den giver patienter ret til at lade sig indlægge på et privathospital på det offentliges regning, hvis ventetiden er mere end to måneder på en operation.
- Det er utroligt bekymrende for udviklingen af det offentlige sygehusvæsen. Der trækkes ressourcer ud af det offentlige sygehusvæsen, blot for at private kan tjene profit, siger Lene Garsdal, der sidder i Folketinget for SF, til Arbejderen. Hun er selv læge.
- Mange af lægerne, der arbejder på privathospitaler, er jo egentlig ansat på det offentlige sygehus. Men dér har de knap nok tid til at arbejde mere, fordi lønningerne er så høje på privathospitalerne. Her i Nordjylland er det så slemt, at man nu tager polske læger ind, forklarer hun.
- Samtidig fyldes branchen med snyd. Vi ser eksempler på, hvordan læger sidder på de offentlige sygehuse og henviser patienter til sig selv på de private klinikker.
I øjeblikket forhandler Amtsrådsforeningen og privathospitalerne om en ny prisaftale på operationer. En af knasterne i forhandlingerne er, at privathospitalerne snyder, når de skriver regninger ud. For eksempel er et par timers sengeleje efter en bedøvelse blevet afregnet som en indlæggelse. Amtsrådsforeningen kræver, at der sættes en stopper for denne praksis nu.
Udover Løkkeposen er også den dramatiske vækst i sundhedsforsikringer en kilde til øget profit for privathospitalerne. Ifølge undersøgelser, som konsulentfirmaet Mercer Human Ressource Consulting A/S har foretaget, er over halvdelen af ledere og funktionærer i et typisk mellemstort dansk firma omfattet af en lønaftale med sundhedsforsikring, skriver Børsen. For de timelønnede arbejdere er det omkring 27 procent. Sundhedsforsikringer har kun været på markedet i et par år.
Årsagen til den dramatiske vækst er de nye gunstige skattefradragsregler, der betyder, at hovedparten af udgiften til sundhedsforsikringer betales af statskassen.
Lene Garsdal mener, at vi er i fuld gang med at opbygge et A- og et B-hold, når det gælder sygdomsbehandling i Danmark.
- Jo mere marked, der kommer ind i sygehussektoren, jo mere bliver de svage patientgrupper koblet fra. De, der har penge til at tegne sundhedsforsikringer, bliver favoriseret. Alle fattigrøvene kan stille op bagest i køen til det offentlige sundhedsvæsen, som mangler både penge og personale, fastslår Lene Garsdal.
- Hele denne udvikling vil eksplodere , hvis kommunalreformen bliver en realitet, lyder det advarende fra SF'eren.