Den danske regering interesserer sig ikke for hvad danske lejesoldater foretager sig i Irak.

Det danske firma Shield søger tidligere soldater og politifolk, der har erfaring med opgaver i udlandet.
Opgaven er personbeskyttelse, instruktørarbejde og beskyttelse af konvojer i Irak. Bevæbning og våbentilladelse sørger Shield for og lover, at lønnen er mellem 7.000 og 10.000 dollars om måneden.
Op mod 30.000 private lejesoldater arbejder i dag for besættelsesstyrkerne i Irak. Arbejderen har tidligere omtalt, at Group4falck har haft sikkerhedsopgaver i Irak.
Hvad de danske lejesoldater laver i Irak, og om de overholder internationale love og regler, kender statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke noget til.
Den danske regering interessere sig nemlig ikke for, hvad de danske lejesoldater i Irak foretager sig, eller hvem der betaler deres løn. Det fremgår af en række svar fra Anders Fogh til SF's udenrigsordfører Villy Søvndal.
- Danskere som udfører private opgaver for koalitionen i Irak vil typisk ikke rapportere til hverken Udenrigs- eller Forsvarsministeriet. Ministerierne ville derfor heller ikke automatisk blive informeret, såfremt disse skulle have været i ildkamp eller på anden måde havde løsnet skud mod irakere, skriver Anders Fogh Rasmussen.
Anders Fogh henviser også til den danske lovgivning, som ikke regulerer danskernes besiddelse af våben i udlandet, herunder for eksempel våben, som de som led i deres ansættelse måtte have fået udleveret af deres arbejdsgiver.
Shield har kontor i Bagdad, Jordan og Saudi Arabien. Firmaet reklamerer på deres hjemmeside med, at flere af deres ansatte i 1991 aktivt deltog i Golfkrigen og at de op gennem 1990'erne har udført opgaver for FN og Verdensbanken.
'Hvilket retsgrundlag omfatter bevæbnede danskere, der udfører private opgaver for koalitionen i Irak', har Villy Søvndal spurgt statsministeren om.
Det giver statsministeren ikke noget klart svar på.
Det afhænger nemlig 'af en konkret vurdering af de pågældende private personers tilknytning til koalitionsstyrkerne og karakteren af den type opgaver, som de varetager', skriver han i sit svar.
Anders Fogh Rasmussen kan blot henvise til 'Genve-konventionerne, de internationale menneskerettighedskonventioner samt den relevante nationale lovgivning i Irak.'
Arbejderen ville gerne have spurt Shield om deres opgaver i Irak og hvilke retsgrundlag, de er underlagt. Men Shield udtaler sig ikke om noget som helst, oplyser Kennet Nordlien fra firmaet.