Brasiliens præsident vil have indført internationale skatter, som skal finansiere et globalt program mod sult.
Da Brasiliens præsident Luiz Inacio Lula da Silva kom til magten i januar 2003, stillede han sig i spidsen for et 'nul-sult' program.
Programmet skal komme 11 millioner brasilianske familier til gode inden udgangen af hans første valgperiode i 2006.
Indtil videre modtager 4,5 millioner fattige familier hver måned et stipendie til indkøb af fødevarer, og dette tal vil i år stige til 6,5 millioner familier.
Når FN's Generalforsamling begynder den 20. september, vil Lula præsentere et initiativ, som skal bekæmpe sulten på et globalt plan, når regeringsledere samles fra hele verden.
Han forestiller sig, at planen skal finansieres via skatter på finansiel spekulation - især den spekulation, som finder sted fra internationale skattely eller ved hjælp af skat på våben-handler.
Ifølge Lula har Frankrig og Chile allerede udtrykt støtte til forslaget.
Det koster godt 300 milliarder kroner ekstra at leve op til FN's målsætning om at halvere antallet af verdens sultende inden år 2015.
Denne sum 'repræsenterer kun to måneders landbrugs-støtte i de udviklede lande eller hvad verden samlet bruger på våben på tre uger'.
Det erklærde Lula, da han præsenterede ideen for sociale aktivister i forbindelse FN's handelsorganisation UNCTAD's møde i Sao Paulo i den forgangne uge, oplyser nyhedsbureauet IPS.
Lula appellerede til, at ulandene står solidarisk sammen, for ellers kan det ikke lade sig gøre at vinde kampen.
- Rige lande vil ikke gøre handelsindrømmelser, bare fordi Syd kræver dem... hvad der er brug for, er en politisk kraft, som kan forandre ledelsen af de internationale relationer, sagde Lula.
Han opfordrede samtidig ulandene til at øge den interne samhandel for at styrke solidariteten og nævnte som eksempel, at Brasilien for nylig har købt ris af Uruguay, selvom det var muligt at købe risen til en lavere pris på verdensmarkedet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278