Den samlede ja-fløj kan selv ophæve Danmarks vetoret, hvis der er flertal i Folketinget - vælgerne bliver ikke spurgt.

På en lang række områder får ja-flertallet i Folketinget frit spil i forhold til at afmontere Danmarks vetoret.
Sker det, kan den næppe indeføres igen, hvis flertallet skifter fra ja til nej senere.
Det er konsekvensen af den EU-forfatning, som statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller med begejstring sagde ja til sent fredag aften.
Forfatningen betyder, at den danske befolkning får langt mindre hånd i hanke med, hvor meget politikerne vil sælge ud af Folketingets lovgivningsmagt.
Et flertal i Folketinget kan selv beslutte, om Danmark skal opgive vetoretten på for eksempel social- og arbejdsmarkedspolitik uden at sende spørgsmålet til folkeafstemning.
Artiklen, der også kaldes Passerellen, gælder også en række andre vigtige politik-områder.
Artikel I- 24.4 betyder, at et EU-topmøde på egen hånd kan vedtage, at områder, der i henhold til forfatningen skal vedtages med enstemmighed, fremover kun skal vedtages med flertalsafgørelse.
Men det mener Anders Fogh Rasmussen ikke, er noget problem og afviser kategorisk påstande om, at artiklen er en glidebane mod mere union.
- De påstande har jeg også hørt fremført fra nej-siden. Men det kan jeg fuldstændigt afvise, siger Anders Fogh Rasmussen.
Der er ikke tale om at afgive suverænitet, men om en forenkling, hævder statsministeren.
- Her er tale om områder, hvor vi har overladt kompetencen til EU. Så er spørgsmålet blot om beslutningen skal træffes med enstemmighed eller med kvalificeret flertal.
- Så det er ikke overførsel af kompetence til EU og derfor heller ikke noget, som vil udløse en folkeafstemning, fortsatte Anders Fogh Rasmussen.
For at berolige den kritiske befolkning lover statsministeren, at regeringen er parat til at indgå et nyt såkaldt national kompromis.
Regeringen vil invitere alle Folketingets ja-partier til forhandlinger om en erklæring, der skal fastlægge, hvordan ja-partierne vil forvalte passerelle-artiklen.
Erklæringen skal imidlertid ikke til folkeafstemning, som det nationale kompromis, der førte til de fire danske undtagelser, men den bliver bestemt ikke uforpligtende, mener statsministeren.
Den får imidlertid ingen juridisk gyldighed, erkendte han.
- Det er jo ikke en juridisk tekst, der er tinglyst på Christiansborg, som i øvrigt er belånt til op over skorstenen.
Det er en politisk aftale, der indgås mellem partierne, sluttede statministeren.