Den nye Christianialov skaber flere spørgsmål end den giver svar. Christianitterne er klar til forhandling og fortsat kamp.

Christianitterne holder vejret. I ellevte time lykkedes det, at få sneget en lille åbning ind i den Christianialov, som Folketinget vedtog tirsdag den 1. juni.
Loven, der trådte i kraft allerede 14 dage efter vedtagelsen, åbner nemlig op for, at Christiania kan blive styret af en almennyttig fond. Men loven indeholder stadig en lang række muligheder for at smide christianitterne på porten.
Det nye lovforslag indeholder flere forskellige modeller for, hvordan Christiania skal se ud i fremtiden. Dermed udskyder loven en lang række problemer - ikke mindst spørgsmålet om hvem der skal eje Christiania: Skal fristaden fremover være boltreplads for boligspekulanter, eller skal den kollektive brugsret, som christianitterne har i dag, sikres gennem en fond.
Hidtil har regeringen afvist enhver idé om en fondsmodel - men besluttede efter et massivt folkeligt pres, at indskrive fonden som en mulighed i loven.
Problemet er bare, at efter loven er vedtaget, er det helt op til forsvarsministeren frit at vælge, hvordan det nye Christiania skal se ud. Regeringen behøver ikke at spørge Folketinget til råds længere i spørgsmålet om christianitterne og deres skæve huses fremtid.

Forhandlinger efter sommerferien
Frem til den 1. januar 2006 skal der forhandles med christianitterne om den fremtidige ejerstruktur, og hvilke typer boliger der skal bygges på Christiania.
Christianitterne har syv måneder til at gøre retskrav gældende på deres egne huse. Hvis fristadens beboere indgår i forhandlinger forlænges fristen dog til den 1. juli 2005.
Og christianitterne er klar til forhandlinger. Det ventes at blive budskabet fra det fællesmøde, som beboerne samles til i morgen. De endelige beslutninger om en egentlig forhandlingsgruppe ventes at blive taget på et fællesmøde den 27. juni.
Også Københavns Kommune har netop udpeget sin forhandlingsgruppe. I den anledning har kommunen ansat den tidligere christianit igennem 17 år, Jacob Reddersen.
- Min ansættelse er et klart signal fra kommunens side. Det bliver selvfølgelig svært at undgå at blive en lus mellem to negle. Men jeg føler, at jeg har god opbakning til fondsmodellen hos Københavns Kommune og hos christianitterne, fortæller Jacob Reddersen til Arbejderen.
- Der er ingen tvivl om at det er fondsmodellen, der har det bredeste flertal bag sig. Nu gælder det om at gøre modellen til et bæredygtigt alternativ med kød og blod. I dag er det jo bare en juridisk mulighed. Der skal noget økonomi ind i fonden. Regeringen har meldt klart ud, at den ikke vil putte én krone i fonden. Derfor skal pengene komme fra christianitterne selv via huslejen. Og så skal vi ellers finde ud af, hvilke genopretningsprojekter der skal prioriteres i området.
- Hvis Christiania skal holdes samlet er det vigtigt, at området ikke deles op i forskellige ejerformer. Derfor vil jeg arbejde for fondsmodellen. Det er vigtigt at christianitterne skal kunne genkende sig selv. Og nu er det jo også skrevet ind i loven at fondsmodellen skal indgå i overvejelserne på lige fod med regeringens andre modeller.
Forhandlingerne mellem staten, Christiania og Københavns Kommune starter efter sommerferien.

Det sidste ord
Selvom der nu skal forhandles med christianitterne, er der dog ingen tvivl om, hvem der har det sidste ord at skulle have sagt.
Den nye paragraf tre i Christianialoven lyder nemlig således: 'Forsvarsministeren kan bringe brugsrettigheder til bygninger og arealer på Christianiaområdet til ophør med et passende varsel.
Stk. 2. Forsvarsministeren kan meddele tilladelse til brug af konkrete bygninger og arealer.
Stk. 3. Forsvarsministeren kan tillade, at bygninger opføres, ombygges eller nedrives.'
Loven er altså en blankocheck over Christiania til forsvarsministeren.
Regeringen mener desuden, at de 25 huse, der er bygget på de fredede volde, skal rives ned. Desuden skal christianitterne betale husleje på markedsvilkår. I et område midt i København i grønne omgivelser og med udsigt over vandet, er det yderst tvivlsomt om de nuværende beboere er i stand til det.

Fortsat klar til kamp
Derfor holder christianitterne et vågent øje med, hvor forhandlingerne fører hen.
- Vi tager til forhandlingerne for at føle politikerne på tænderne, og finde ud af, hvad de vil. Vi satser helt klart på en fondsmodel. Det er det tætteste vi kommer det Christiania, vi kender i dag, forklarer Peter Plett fra Christianias kontaktgruppe.
- Regeringen har hele tiden gjort det klart, at hvis vi ikke viser fremskridt og vilje til forhandling, vil man gå tilbage til de andre to modeller: Nemlig at sælge hele området til private boligspekulanter, eller sælge dele af Christiania til udefrakommende og bidder til de christianitter der har råd til at købe deres eget hus som andelsbolig.
Selvom det er svært at gennemskue hvilke konsekvenser, loven vil have, fordi den er så ukonkret, er Peter Plett ikke i tvivl om hovedtrækkene.
- Bare det at loven åbner mulighed for at fratage os vores kollektive brugsret er i virkeligheden det samme som at nedlægge Christiania. Desuden skal der nybygges på 30.000 kvadratmeter i kaserneområdet. Det er med til at undergrave vores selvforvaltning. Dét at flytte på Christiania er ikke det samme som at flytte på Christianshavn. Det skal være folk der 'er med', der flytter herud. De skal være klar på at tage et ansvar for fristaden, deltage i fællesmøder, aktionsdage og bruge vores selvforvaltning til at løse problemer.
Endelig er der hele spørgsmålet om de 25 huse, som regeringen påstår at christianitterne har opført ulovligt og som nu skal rives ned.
- Det passer ikke. Husene på voldene er blevet nøje gennemgået får ti år siden. Miljøministeriet har givet dispensation til, at husene kan blive stående. Det er denne dispensation, som regeringen nu vil fjerne. Det har hele tiden været vores opfattelse, at der ikke skal rives huse ned. Enten finder vi ud af noget sammen med kommunen og staten, eller også ender det i ét stort slag...
De unge christianitter mødes fortsat til stormøde hver onsdag sammen med almindelige unge udenfor Christiania.