04 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Med hænderne på rattet

Med hænderne på rattet

Fredag, 11. juni, 2004, 00:00:00

Delte vagter, underbetaling og mangel på toiletter. Det blot nogle af de ting, som Connex i Aalborg byder sine chuffører.

Christoph Overgaard er forhenværende Connex-chauffør i Aalborg. Han havde sidste arbejdsdag den 2. juni, hvor han selv valgte at sige stop.
- De nye metro-busser har givet for mange delvagter. Det har været afgørende for min beslutning om at sige op, fortæller han til Arbejderen.
Ideen med metrobus-systemet er, at der skal køre flere busser i myldretiden og færre udenfor myldretiden. Systemet trådte i kraft i Aalborg Kommune den 4. april i år. Forskellen på før og efter har været mærkbar for Christoph Overgaard og de omkring 50 kollegaer ved Connex. Fra den ene dag til den anden steg antallet af delte vagter fra én om måneden til at tre ud af fem vagter er delte.
- Den ene delvagt om måneden følte jeg mig ikke specielt klemt ved, og det tror jeg heller ikke, at de andre chauffører gjorde. Jeg hørte i hvert fald aldrig noget, siger den 52-årige chauffør, der kun nåede godt et år i Connex-uniform.

Elendig information
Efter at have kørt turistbus i mere end otte år ved Thinggaards Rejsebureau satte Christoph Overgaard sig glad bag rattet i én af de grå regionalbusser ved Connex.
- Jeg havde været meget væk hjemmefra i mit job ved Thinggaard. Før det havde jeg været udstationeret på Sjælland, hvor jeg som blandemester sørgede for beton til tunnelen under Storebælt. I de seks år var jeg kun hjemme hver anden weekend. Så det passede mig fint, da jeg startede på rute 202, der havde udkørsel fra Vadum, tæt på hvor jeg bor.
Derfor ærgrer det ham også, at han kun et år efter føler sig nødsaget til at stoppe igen. Men ingen kan holde til at køre under de vilkår, som chaufførerne bydes hos Connex, mener han.
Metro-busserne har været længe undervejs. Men det har knebet gevaldigt med informationerne til chaufførerne. De vidste godt, at der skulle ske en større omlægning af bustrafikken i Aalborg, men at det ville blive så omfattende, kom bag på de fleste.
- Lige inden planen skulle træde i kraft, måske et par uger før, deltog nogle chauffører i et møde med repræsentanter fra Connex. Chaufførerne spurgte til planen og helt konkret om udkørselsstederne blev flyttet og i så fald hvor til. De fik intet svar. Ugen efter fik vi alle et brev om, at udkørselsstederne blev flyttet.
Det indrømmer Christoph Overgaard, at han var lidt træt af, men dog kunne leve med.

Mangel på toiletter
Men nye udkørselssteder skulle vise sig ikke at være den eneste ændring, og de sidste informationer fik chaufførerne først meget tæt på det tidspunkt, hvor den nye busplan skulle træde i kraft.
- Det var meget sent, vi fik at vide, at vi skulle til at køre bybuskørsel. Faktisk havde vi indtil da fået indtryk af, at udkørselsstederne ville blive bevaret, mens ændringerne gik på bussernes farve og de ruter de skulle køre. Nu fik vi at vide, at vores busser skulle omlægges fra at være regionalbusser til at være bybusser. Jeg blev meget overrasket over, hvor meget bybuskørsel, der egentlig var i metrobus-planen.
- Det var der også andre, der blev. En kollega stoppede sågar, fordi han aldrig havde haft intentioner om at køre bybus. Det har jeg i øvrigt heller aldrig haft, understreger Overgaard.
Han er ikke i tvivl om, at ledelsen har sin del af ansvaret for, at der ikke har været den nødvendige kommunikation mellem den og de ansatte. En anden del af ansvaret ligger hos tillidsmanden.
Det er ikke blot omlægningen til metro-busser, der har givet og giver problemer på arbejdspladsen.
Man bliver ikke millionær af at være buschauffør. Der arbejdes året rundt på meget skiftende tidspunkter. Derfor er det vigtigt med nogle ordentlige forhold for chaufførerne. Det kniber det gevaldigt med hos Connex.
Og der er tilsyneladende ikke meget hjælp at hente hos tillidsmanden.
- Jeg har aldrig lagt skjul på, at vores tillidsmand og for den sags skyld vores sikkerhedsrepræsentant ikke informerer os godt nok. De tager ikke de problemer, vi rejser alvorligt. Der er for eksempel problemer med chaufførfaciliteterne ved endestationerne og det er ikke et nyt problem, pointerer Christoph Overgaard.
Selv har han tit kørt fra Aabybro til Storvorde, hvor der ingen toiletforhold findes. Måske er det en forpligtelse, der påhviler Nordjyllands Trafikselskab, der har det overordnede ansvar for den kollektive trafik i Nordjyllands Amt. Det ved han ikke og er egentlig også ligeglad, bare der ville blive taget hånd om problemet
- Der findes masser af eksempler på, at vi ikke kan komme på toilettet i fire timer eller mere. Når vi forelægger det for vores tillidsmand, så siger han, at det ikke er noget problem, for vi kan bare benytte toilettet ved Rema 1000 eller en tankstation, der ligger i nærheden.
Christoph Overgaard kan ikke dy sig for at bemærke, at man så kan håbe på, at man ikke har brug for et toilet, inden Rema 1000 åbner. Og at det da ikke kan være rigtigt, at man skal spørge om lov til at komme på toilettet.
Ruten mellem Aabybro og Storvorde er ikke den eneste rute, hvor der er den slags problemer.
Da Teknisk Forvaltning sendte den nye trafikplan i offentlig høring, gik én af indsigelserne netop på chaufførfaciliteterne. Indsigelsen lød: ”Der bør sikres ordentlige chaufførfaciliteter ved endestationerne”. Den indsigelse fik følgende kommentar med på vejen af Teknisk Forvaltning: ”Faciliteterne ved endestationerne er sikret gennem de nuværende aftaler mellem Aalborg Kommune, Nordjyllands Trafikselskab og entreprenørerne”.

Mangel på støtte
Et er imidlertid, hvad der står på papiret, noget andet er den skinbarlige virkelighed. Den kan til tider virke helt grotesk.
- De chauffører, der starter og slutter på Lindholm Station, skal for eksempel bruge betalingstoilettet, lyder det med en hovedrysten. Og mønterne til betaling skal oven i købet hives op af egen lomme.
- Jeg tror, at vores tillidsmand synes, jeg er vanskelig. Han har ikke selv nogen problemer på den rute, hvor han kører. Måske er det derfor, han ikke vil gøre noget.
Der er ingen tvivl om, at den tidligere Connex-chauffør synes, at det er for dårligt. På den anden side erkender han, at chaufførerne har den tillidsmand, de fortjener.
Måske gør det samme sig gældende i forhold til den lokale SiD afdeling, Transport og Service. Dem har Christoph Overgaard heller ikke været for tilfreds med, når det gælder at sikre chaufførerne ordentlige løn- og arbejdsforhold.
- Jeg forsøgte i flere uger forgæves at få fagforeningen til at gøre noget ved vores vagtplaner og de manglende toiletforhold. Til sidst måtte jeg meddele dem, at jeg ikke kunne bruge dem til noget som helst. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg i samme forbindelse alvorligt overvejede mit medlemskab af foreningen. Det er jo trist, lyder det fra en tydeligt skuffet chauffør, der dog indtil videre har beholdt sit medlemskab af fagforeningen, som han foreløbig har haft i 25 år.

Vanvittige pauser
Christoph Overgaard har snakket sig varm. Han nævner den ene oplevelse efter den anden fra sin tidligere arbejdsplads, som efter hans opfattelse vidner om dårlig ledelse og mangel på respekt for de ansatte.
- Tænk dig, jeg har oplevet at starte på en vagt med at holde pause i 25 minutter, fordi der ikke ville blive tid til det senere på dagen. På samme måde har jeg holdt pause et kvarter før fyraften. Det er nok de færreste, der har brug for at spise, drikke eller aflægge toiletbesøg, når man starter på en vagt, mener Christoph Overgaard.
Når pauserne alligevel placeres på den måde, så kan han kun komme til den konklusion, at pauserne ikke tager højde for, hvornår chaufførerne har brug for et pusterum, men alene tjener det formål at få busselskabets køreplan til at gå op.
- Da jeg sagde op, fortalte jeg ledelsen, at jeg føler mig til grin ved at skulle starte en vagt med at køre til Storvorde, holde på en pløjemark i 25 minutter, inden jeg starter på min rute. Det problem har jeg også rejst overfor tillidsmanden, men så kigger han bare på mig, som om jeg er idiot.
Der bliver trukket endnu et eksempel frem. Det drejede sig om vagtplanerne i forbindelse med de store højtider, som jul og nytår.
Inden jul sidste år fik chaufførerne udleveret vagtplaner, som fik én af de ældre chauffører til at reagere. Han var for anden gang inden for en kort årrække sat på til at skulle køre juleaften. Det, mente han, var meget urimeligt og klagede sin nød til Christoph Overgaard. Den ældre kollega overvejede seriøst at stoppe på arbejdet, hvis ikke det blev ændret.
- Jeg kontakter vores tillidsmand og fortæller om kollegaens overvejelser. Men tillidsmanden har ikke selv fået en henvendelse fra kollegaen, så han vælger ikke at gøre noget.

Hold kæft, eller skrid
Der er mange problemer, som ikke kan forklares med metro-busserne og som trænger til at blive løst på arbejdspladsen.
Men det blev de ekstra delte vagter i forbindelse med metro-busserne, der gjorde udslaget for Christoph Overgaard og foreløbig 19 andre kollegaer. Tre delte vagter for hver fem vagter, det blev den bekendte dråbe.
De ansatte har forsøgt at protestere, men de er oppe imod en benhård arbejdsgiver. Flere af de chauffører, som Arbejderen har snakket med, har ikke turdet udtale sig. De er bange for at miste deres arbejde, hvis de står frem med navns nævnelse. Den skæbne overgik chaufførernes tidligere talsmand, Kjeld Larsen. Da han kritiserede brugen af delevagter fik han sparket.
Konsekvensen af de delte vagter er, at chaufførerne udsættes for spidsbelastninger to gange på én dag.
- Først tager vi lige morgenmyldret. Så sætter man sig ind i sin bil for at køre hjem i nogle timer og møder igen til myldretiden om eftermiddagen. Problemet er, at du ikke føler, at du har fri imellem de to vagter. Du sidder bare og venter på at skulle af sted igen. Jeg må indrømme, at jeg ikke altid har fået lavet noget her hjemme, andet end læst avisen, forklarer Christoph Overgaard.
- Når jeg har en delt vagt, føler jeg, at jeg reelt arbejder i 12 timer, men jeg optjener kun seks til syv timer på mit vagtskema. Det betyder, at jeg har lange dage, når jeg har delte vagter, og at de dage hvor de resterende timer skal hentes hjem også bliver lange. Jeg har altid lange vagter, lange dage.
Det i sig selv er et problem, synes Overgaard. Når dertil kommer, at de mange delte vagter betyder ekstra sygemeldinger og firmaet ringer og køber fridagene, så holder den ikke længere.
To andre entreprenører, City-Trafik og Arriva, som også kører på dele af metro-systemet, har gjort kørslen på delte vagter frivillig. Det har chaufførerne ved Connex afvist. Det bliver ikke mindre skadeligt at arbejde på den måde, selvom det bliver frivilligt, lyder et af deres argumenter.
- Jeg forstår ikke, at fagforeningen forsvarer brugen af delte vagter med, at nogen gerne gør det. Og jeg har svært ved at forstå, at så mange skulle ønske at gøre det frivilligt, som det påstås. Vi havde prioriteret fjernelsen af de delte vagter ved de netop overståede overenskomstforhandlinger. Men de blev ikke forhandlet, fordi SiD ifølge forlydender mente, at det ville komme til at gå ud over lønstigningen.
Det ville Christoph Overgaard nu have set stort på. Hellere et godt arbejdsmiljø, der ikke ødelægger familie og helbred, end de få kroner ekstra i lønningsposen, som overenskomsten endte med at give. Det var alligevel pebernødder, lyder logikken.
Det kan da ikke være for pengenes skyld, at nogen frivilligt melder sig til at tage delte vagter, mener han. Chaufførerne får kun 60 kroner om dagen for at stå til rådighed mellem to vagter i byens myldretrafik.

Uligeløn
En del af forklaringen på det store frafald af Connex-chauffører er også, at chaufførerne ved de to andre busselskaber, får mere i løn. Vel at mærke for at køre på de helt samme ruter.
- Chaufførerne fra Arriva og City-Trafik slæber et tillæg for bybuskørsel med sig fra tidligere. Og de er omfattet af nogle bestemmelser i overenskomsten om pausebetaling, som vi, der tidligere kørte regionalbusser, ikke får.
Oveni det får de andre chauffører betalte paause i op til 45 minutter, mens Connex-chaufførerne selv betaler for pauserne.
Christoph Overgaard har ikke den store tiltro til, at det vil sikre chaufførerne bedre arbejdsforhold at give busselskabet flere penge.
- Det eneste de vil er at have sorte tal på bundlinjen. Flere penge vil aldrig komme de ansatte til gode.
Derfor har Overgaard taget konsekvensen. Han har sagt op og skiftet sin uniform ud med én fra SES Rejser. Her skal han køre regionalbus og en gang imellem køre en flok turister syd på.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. jun. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:33

Indland