Selvom Landsretten slår fast, at der er begået regnefejl, frikendes staten for at have snydt samfundets svageste for 50 milliarder kroner.

Socialministeriet og Skatteministeriet var i deres gode ret til at nedjustere de sociale ydelser i forhold til lønudviklingen i resten af samfundet, da embedsmændede fandt en ny regnemetode der sparede staten for 50 milliarder kroner.
Det fastslog Østre Landsret i går i en 102 sider lang dom.
De mange milliarder skulle i stedet være gået til landets fattigste på overførselsindkomster, mener pensionisten H. P. Scharla Nielsen, der har anlagt sagen.
- Jeg er utroligt skuffet. Jeg havde regnet med at vi havde vundet, lyder reaktionen ovenpå dommen fra Scharla Nielsens advokat Erik Øvlisen.
Han er lige trådt ind ad døren på sit kontor, da Arbejderen fanger ham over telefonen. Selvom hans klient kun har cirka 3000 kroner tilgode hos staten, så er det en principiel sag, som kunne åbne for mange flere erstatningssager - i alt har folk på overførselsindkomster 50 milliarder kroner til gode hos staten, ifølge Scharla Nielsens beregning.
Der står da også i dommen, at det ville have 'betydelig samfundsøkonomisk effekt', hvis Scharla Nielsen havde fået ret i hele eller dele af sine anklager. Den slags formuleringer gør advokaten betænkelig.
- Jeg er ked af, hvis man som borger ikke kan få ret, fordi det er for dyrt. Så bliver det jo bare et spørgsmål om at gøre regningen stor nok, hvis man vil gå fri, filosoferer Erik Øvlisen.
Sagens kerne er den såkaldte satsreguleringslov, der blev indført i 1990. Loven slår fast, at skattegrænser og overførselsindkomster skal reguleres efter den almindelige lønudvikling. Til det brug udregner Finansministeriet hvert år en såkaldt satsreguleringstakst.
Kort fortalt har Finansministeriet brugt skønnede tal. Det er ulovligt, mener Scharla Nielsen, ifølge satsreguleringsloven skal der bruges konstaterede (faktiske) tal.
- Når loven slår fast, at ministeriet skal bruge de faktiske tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, så skal de bruge de faktiske tal og ikke selv begynde at foretage egne skøn. Desuden burde ministeriet have gjort sig nogle overvejelser om hvilke konsekvenser de nye skøn ville få for folk på overførselsindkomster, og herefter være gået i Folketinget for at få dem til at vedtage en lovændring, siger Øvlisen.
Østre Landsret indrømmer, at der er konstateret fejl i beregningerne, men mener ikke, at Scharla Nielsen har kunnet bevise at fejlene konkret har haft økonomiske knsekvenser for ham.