Planerne om at spare over 300 millioner på ældreområdet i København går stik modsat de ældres behov og ønsker

- Jeg synes, det er frygteligt, lyder reaktionen fra Didi Pedersen, da hun præsenteres for Københavns Kommunes planer om de næste fem år at spare 318 millioner kroner på plejehjem og hjemmehjælp.
Den 92 årige dame klarer sig, som hun udtrykker det, gudskelov nogenlunde ved egen hjælp i sin lejlighed på tredje sal i Københavns Nørdvest kvarter. Alligevel mener hun ikke, at der kan spares mere på hjemmehjælp og især ikke på plejehjemmene.
- Det er jo i forvejen så usselt, som det kan blive. Det kan da ikke passe, at der ikke kan findes penge et andet sted, lyder det forarget fra Didi Pedersen, mens hun bemærker, at der ingen problemer var med at finde millioner af kroner for at fejre det royale bryllup her for nyligt.
Hvad angår hjemmehjælpen, så har hun også svært ved at se, at den kan blive ringere, uden store omkostninger for de borgere, der har det behov.
- Jeg får hjemmehjælp i halvanden time hver fjortende dag, hvis den kommer. Lige nu er der helligdage i en uendelighed. Andre gange er der sygdom og kursus. Så må jeg jo selv forsøge at tage et nap med rengøringen.
Tøjvasken har Didi Pedersen til gengæld helt opgivet at klare selv. Det betaler hun sig fra til et privat firma én gang om måneden.
Hos Ældre Sagen er der også bekymring over udsigten til nye besparelser på ældreområdet. Det er ikke lige frem det, der er brug for.
- Den undersøgelse, som vi præsenterede i januar måned viste klart, at de ældre har brug for mere kontinuitet og mere tid. Hvis der skal spares, som der er lagt op til, så vil det gå stik modsat, mener konsulent i Ældre Sagen, Pernille Tufti.
Driftsomkostningerne vil stort set være de samme på et plejehjem, hvad enten der er 25 eller 20 beboere. Så hvis der skal skæres ned, fordi antallet af ældre falder, så frygter hun, at pengene tages fra lønomkostningerne med deraf følgende forringet service for de ældre.
- Jeg håber derfor, at de politisk ansvarlige, vil lytte til de plejehjemsledere og andre inden for ældreområdet, når de siger, at smertegrænsen er nået, siger konsulenten til Arbejderen.
Ældre Sagen vil gerne være med til at diskutere, om der ikke findes andre måder at finde besparelser på end bare at drysse besparelserne ligeligt ud over alle. Pernille Tufti peger på, at man måske kunne kigge på, om organiseringen af arbejdet og brug af vikarer kunne gøres anderledes.