For et menneske, som ønsker en mere fredelig og retfærdig verden, er det naturligt at kæmpe imod EU-militær, den skæve handel og miljøpolitikken. EU er en del af problemet, mener Majbrit Berlau.

De, der tror, at EU er svaret på problemerne i en globaliseret verden, tager grumme fejl.
Tanken om, at EU som en anderledes mere human superstat kan spille op imod USA's dominans, er utopi.
Det siger 26-årige Majbrit Berlau til Arbejderen. Hun er en af de mange unge kvinder blandt Folkebevægelsen mod EU's 20 kandidater ved valget til EU-parlamentet den 13. juni.
- EU fører jo ikke en anderledes politik end USA. Vi har set flere eksempler på, hvordan EU er gået USA's ærinde, og hvordan EU og USA har spillet sammen på internationale topmøder mod den tredje verden, siger Majbrit Berlau.
For et menneske, som ønsker en mere fredelig og retfærdig verden, er det naturligt at kæmpe imod EU-militær, den skæve handel og miljøpolitikken. EU er ikke løsningen på de problemer. EU er en del af problemet, mener Majbrit Berlau.
- Vi kan bare se på udviklingen af EU's militær, de egoistiske handelsinteresser, de toldmure som EU har bygget op, den måde man udnytter tredje verdens lande på, den måde man undertrykker miljøet til fordel for handelsregler. Det er jo ikke en måde at sætte specielt velfærdsværdier i spil. Det er jo bare kapitalen, der får en ny legeplads. Og om den gør det i USA eller EU, det er for mig ligegyldigt. Jeg mener den skal bekæmpes uanset hvad. Så EU kan for mig at se ikke bruges som en progressiv institution, konstaterer den unge kandidat.

Fort Europa
Majbrit Berlau bor i København, hvor hun læser til socialrådgiver. Hun har været med i Folkebevægelsen siden 1997 og er tidligere ordfører for Danske Studerendes Fællesråd. I dag er hun de studerendes repræsentant i hovedbestyrelsen for Dansk Socialrådgiverforening og er i øvrigt medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse.
Så politisk arbejde er absolut ikke ukendt for den kun 26-årige kvinde, hvis hjerte banker for de svage og de undertrykte.
Resultatet af EU's protektionistiske handelspolitik kan man se ved Europas grænser, mener hun. De mange mennesker, der søger ind i EU i forsøget på at redde sig selv og familien fra økonomisk udsultning, død og ødelæggelse.
- Kolonialismen kører stadig i højeste gear. Det er bare ikke mere sådan, at vi render rundt i Afrika med hvide tropekalotter længere. Der er tale om en handelskolonialisme, hvor vi forarmer Afrika. De desperate prøver at komme ind i EU, og vi bygger så høje mure for at prøve at holde dem væk. Det koster menneskeliv hver dag, i Afrika, hvor folk sulter ihjel, mens andre dør i forsøget på at nå EU.
EU's handelsmure fører til andre mure, en stærk ydre mur, som for eksempel i Spanien består af pigtrådshegn og elektricitet. Et Fort Europa, som er bygget for at holde mennesker ude.
- Men Fort Europa er også kampagner med store plakater, som hænger i transitlandene i Afrika, hvor der på flere sprog står 'rejs ikke ind i EU, du er ikke velkommen'. Det er jo et forfærdeligt menneskesyn, der ligger bag, siger Majbrit Berlau.
Ifølge officielle tal dør over 5000 mennesker hvert år i forsøget på at komme ind i EU. Men menneskeretsorganisationer vurderer, at antallet er fire gange så højt. Det er folk, der dør som bådflygtninge, af iltmangel i lastbiler i forsøget på at krydse Fort Europas grænser.

Fagbevægelsen skal på banen
Men Fort Europa har også en intern side, som er rettet mod de mennesker, som bor i EU.
- I EU foregår en udpræget overvågning af mennesker. Vi snakker om chips i folks pas, om registreringer som vi ikke har adgang til, hemmelige registre, overvågning og politi.
Nu er ti nye lande blevet indlemmet i EU. Herunder flere østeuropæiske lande, som er forarmede efter at de har tilpasset deres økonomi og lovgivning til EU.
Og forarmelsen af Østeuropa bruger EU nu til at spille arbejder ud mod arbejder, blandt andet med de såkaldte serviceydelsesdirektiv.
- Fagbevægelsen i Danmark skal på banen for at forsvare den danske model. Vi skal forsvare retten til, at det er fagbevægelsen, der sætter rammerne for løn og arbejdsvilkår her i Danmark. Det skal vi gøre ved at stille progressive krav. Og det kan for eksempel være, at fagforeninger har ret til at blokere enhver arbejdsplads. At fagforeningerne skal være dem, der forhandler løn og arbejdsvilkår. Vi skal sætte krav om at servicedirektivet stoppes, slutter Majbrit Berlau

Præsentation mm af Majbrit Berlau hos Folkebevægelsen

www.folkebevaegelsen.dk