Der er ikke sengepladser nok til arbejderne på olieplatformene, på trods af, at Mærsk Olie og Gas sidste år tjente mere en 12 milliarder kroner før afskrivning og skat, på Nordsø-olien.

- Vi er Nordsøens daglejere. Vi kan fyres fra dag til dag. Man ved aldrig, om man er med på næste tur ud. Det er sgu svært at forsørge familien på den måde.
Det er Per Simonsen, en lille, tæt og muskuløs arbejder, der med disse ord indleder med en kort status. Sammen med Thomas Jørgensen, Allan Andersen og Poul Jensen sidder han rundt om bordet i det beskedne fagforeningslokale. De arbejder alle fire som stilladsarbejdere ude på Mærsk Olie og Gas' oliefelter. De er såkaldte OCG-folk. Det betyder, at de ikke er ansat direkte i Mærsk selv, men i et af de underleverandørfirmaer, som står for en stor del af arbejdet på felterne.
- Vi ved aldrig, hvor vi skal arbejde. Vi bliver flyttet rundt hele tiden. Vi kan også pludselig blive flyttet fra dag- til nathold, uden nogen varsling, forklarer Per videre.
I starten er de lidt fåmælte og afventende. Men det varer ikke længe inden den vestjyske ordknaphed er pist forsvundet. De her folk har meget på hjerte. Snart fyger fagudtrykkene gennem luften: Duty-messe, OCG-folk, ESDV-ventiler. Nu skal man holde ørerne stive for at følge med.
Hvordan er det at arbejde for A. P. Møller-Mærsk?
- Vi griner nogen gange lidt af den gamle Møllers slagord om 'rettidig omhu'. Det gælder nok olien, men det gælder ikke folkene, lyder det fra Allan.
- Der bliver sparet på alt, hvad der har med personale at gøre: På maden, på værelser og senge. Det største problem er, at vi ikke har senge nok, fastslår Poul.
- Det betyder, at vi bruger en masse tid på at blive fløjet imellem platformene, for at finde en ledig seng. Og vi OCG'ere står altid sidst i køen til en seng. Vi har ikke de samme rettigheder som de folk, der er ansat direkte i Mærsk.
Den må avisens udsendte lige ha' en gang til: Har Mærsk, der sidste år tjente omkring 12 milliarder kroner før afskrivning og skat på olien i Nordsøen, ikke råd til at give sine arbejdere en fast seng om natten?
- De bygger platformene større og større, og derfor skal der selvfølgelig også bruges flere folk. Men de vil ikke ofre sengepladserne. Tag for eksempel DanF: den er dobbelt så stor i dag, som da den blev bygget. Men antallet af sengepladser er det samme. Vi har ikke engang et skab hver, forklarer Poul tålmodigt.
- Det hele handler om at sikre det størst mulige udbytte til aktionærerne, og så skæres der ind til benet på alt, hvad der vedrører de ansatte.
At arbejde offshore er langt fra nogen loppetjans. Der arbejdes i vagter på enten 13 eller 15 timer om dagen.
- Vi går altid to og to sammen. Det er en farlig arbejdsplads, og er man så ved at være træt og ukoncentreret i slutningen af en vagt, kan det let blive meget farligt. Derfor passer vi hele tiden på hinanden, siger Per.

Lav løn og store afsavn
Lønnen er også et kapitel for sig. For eksempel havde Poul, der har været på Nordsøen som stilladsarbejder i mere end ti år, sidste år en årsløn på 420.000 kroner. Men den er vel at mærke tjent ved at arbejde 2284 timer. Så med overarbejde, natarbejde og det hele, sniger den gennemsnitlige løn sig kun op på 184 kroner i timen, alt iberegnet.
Det er ikke meget, når man tænker på de afsavn, der følger med arbejdet på platformene.
- Du kan ikke gå til aftenskole, eller have en ugentlig kortaften med vennerne, for hver anden gang må du melde afbud. Det er jo også hårdt for én selv og familien, at du er væk så lang tid, lyder det lavmælt fra Thomas. Han stikker et skævt smil, og de andre griner. Thomas skal nemlig giftes i næste weekend.
Stilladsarbejderne aflønnes efter overenskomster, der er indgået mellem Dansk Metal og Danserv, samt mellem CO-Industri og Semco/EDS. Ifølge overenskomsten får stilladsarbejderne ikke de normale tillæg for natarbejde og så videre. I stedet får de et såkaldt offshore-tillæg, som skal erstatte de andre tillæg, samt kompensere for afsavn.
- Men dét offshore-tillæg er på 27,95 kroner i timen! Det dækker ikke engang et normalt nattillæg. Det er så grotesk, lyder det forarget fra Allan.

Faglig klub under opbygning
De fire stilladsarbejdere tøver ikke et sekund da de bliver spurgt om, hvorfor forholdene ikke er bedre på platformene.
- Fordi vi mangler organisering, og fordi vores tidligere fagforening Metal ikke har rørt en finger for os, kommer det hvast fra Poul.
Der er 230 stilladsarbejdere på Nordsøen. I dag er de næsten alle rykket over i SiD. Og for godt et halvt år siden dannede stilladsarbejderne på Nordsøen deres egen klub under SiD. Klubben har dog ikke i øjeblikket forhandlingsret overfor arbejdsgiveren.
- Der har ikke været en faglig klub derude, lige så længe jeg kan huske. Så det er et stort arbejde at bygge det op, forklarer Per.
Hvorfor dannede I klubben?
- Det startede med, at Mærsk sidste forår kom med en række såkaldte effektiviseringstiltag. De havde sendt nogle folk ud, som aldrig har lavet andet end at sidde på en kontorstol. De gik så rundt og snusede. I duty-messen fandt de nogle arbejdere, som sad og spillede kort. Men de her effektiviseringskarle gik ikke hen til dem og spurgte, hvorfor de spillede kort. Om der var en logisk grund, som for eksempel at de ventede på en kran. I stedet valsede de ind på deres kontorstole og begyndte at udforme et såkaldt effektiviserings-memo, forklarer Poul.
- Det blev sendt direkte fra Esplanaden ud til hver enkelt af os. Selv os, der er ansat i et underleverandørfirma fik brevet tilsendt direkte. Ifølge papiret måtte vi kun holde et kvarters pause i perioden fra klokken et om eftermiddagen til kvart over syv om aftenen.
- Alle offshorer, fra smede til stilladsarbejdere var klar over, at det her skulle stoppes, supplerer Thomas.
- Så alle satte sig på røven. Det vil sige, at vi gik på ordinær vagt, men vi nægtede at tage det faste overarbejde.
- Endelig stod vi sammen. Men efter fjorten dage løb det alligevel ud i sandet, fordi Metal ikke bakkede os op, selvom vi havde retten på vore side. Da så de folk, der havde startet aktionen og holdt sammen på det hele, skulle på land, ja, så var det sket, husker Per, og bliver eftertænksom. Men så liver han op igen.
- Det var i høj grad en af de begivenheder, der gjorde, at vi gik i gang med at forberede en faglig klub.

Brug norske erfaringer
De fire stilladsarbejdere lægger ikke skjul på, at det er svært at lave fagligt arbejde ude på Nordsøen. Noget af det skyldes selvfølgelig de objektive forhold, at man aldrig kan få samlet folk. Bare det at holde generalforsamling for klubben er en kunst, for næsten halvdelen af klubmedlemmerne er altid offshore.
- Men det kan lade sig gøre. Det har de bevist i Norge, fastslår Thomas.
De norske oliearbejdere har en langt højere løn, både i grundløn og tillæg. Nordmændene får for eksempel 100 procent i overarbejdsbetaling, mens de danske stilladsarbejdere kun får 50 procent
- De norske offshore-stilladsarbejdere har ikke bare en meget stærkt klub, men også en stærk fagforening i ryggen. Og derfor har de fået gennemført nogle ordentlig overenskomster, forklarer Allan.
- Men så er de heller ikke så splittet. Alle arbejder under de samme vilkår, så der ikke opstår indbyrdes splid. Vi er splittet op på mange måder: De, der arbejder direkte for Mærsk og så os OCG'ere, i smedene kontra stilladsarbejderne og så videre.
Det er nok også nemmere at få ensartede forhold, når olieselskabet er statsligt, supplerer Thomas.
Arbejderne på DONG har stort set den samme årsindtægt som hos Mærsk Olie og Gas. Men de arbejder langt mindre for den samme løn. Således er en fast tur hos Mærsk Olie og Gas på 198 timer. Hos DONG er den kun på 168 timer.

Underleverandører dumper lønnen
En af forklaringerne på den lave løn er også, at Mærsk lader underleverandørerne dumpe hinanden i pris.
- Mærsk lader de forskellige underleverandører underbyde hinanden, for at få kontrakten på stilladsarbejdet. Men selskaberne har kun en konkurrenceparameter, nemlig vores løn. Der er ikke andet, der kan skæres på. Derfor er det os, der betaler prisen, forklarer Allan.
- Med jævne mellemrum, smider Mærsk så arbejdet ud i en ny udbudsrunde, for at få niveauet konkurreret ned. Hvis et nyt firma vinder arbejdet, overtager det som regel også os arbejdere derude. Men nu er vores rettigheder og anciennitet pludselig fjernet med et pennestrøg, og vi kan begynde at bygge op fra bunden igen.
- Det er den indbyrdes dumping, som vi har fået stoppet på land. Og det må vi også kunne gøre på Nordsøen, fastslår Poul.
- Men det tager selvfølgelig lang tid at bygge sådan en klub op.
Tiden er løbet fra os. Stilladsarbejderne skal igang med den generalforsamling, der er den egentlige årsag til, at de er samlet. Vi får ikke flere historier fra Nordsøen i dag.

En god forretning
* Den danske del af olieudvindingen i Nordsøen består af de tre felter Gorm, Dan og Thyra. I alt er der ti faste beboede olieplatforme, samt en del flytbare borerigge.
* Der arbejder ialt cirka 2000 på platformene, her er både smede, elektrikere, stilladsarbejdere, kantinearbejdere, rengøringsfolk med mere. Langt de fleste er OCG-folk, 'offshore-contracting group'. De er ansat hos et underleverandørfirma. En mindre del er MOG-folk, der er ansat direkte under Mærsk Olie og Gas.
* De 230 stilladsarbejderne er ude to uger af gangen. En tur består af otte lange vagter på 15 timer, og seks korte vagter på 13 timer.
* Den gennemsnitlige timeløn, inklusiv alle former for tillæg, ligger efter mere end ti års anciennitet på cirka 184 kroner i timen.
* Det koster mellem fem og syv dollar at producere en tønde olie i Nordsøen. For tiden kan den sælges på oliemarkedet for 42 dollar pr tønde. Fortjenesten er altså lige nu på omkring 35 dollar pr. tønde.
* Ifølge Mærsk Olie og Gas var produktionen i Nordsøen sidste år 110 millioner tønder råolie. Gasproduktionen var på 6,4 milliarder m3.