Der er for lidt om beskæftigelse, uddannelse og integration i regeringens ghettoudspil, mener formand for Brabrand Boligforening.

Arbejdsløse på kontanthjælp, indvandrere uden arbejde og andre dårligt stillede skal bagest i køen til en bolig i belastede boligområder.
Det fremgår af regeringens ghettoudspil, som lægger op til en total offentlig styring af, hvem der kan leje en bolig i områder, hvor der er et flertal af indvandrere og flygtninge.
I visse boligforeninger, som for eksempel Brabrand Boligforening i Århus, lægger regeringen op til, at kommunen får 100 procent anvisningsret til lejlighederne. I andre områder skal kommunen have 50 procent anvisningsret mod de 25 procent i dag.
Men denne plan vil slet ikke have nogen betydning for Brabrand Boligforening, påpeger formand for boligforeningen, Jesper Petersen.
- Århus kommune har i næsten ti år ikke anvist nogen til Gellerup-området, fordi de kun kan anvise socialt belastede mennesker. De resursestærke familier skal ikke have hjælp af kommunen for at finde en bolig, siger han til Arbejderen.
Regeringen lægger også op til, at kunne nægte kontanthjælpsmodtagere på boligforeningens normale venteliste at få en bolig.
Det vil betyde, at der kommer til at stå tomme lejligheder i boligforeningen, vurderer Jesper Petersen. Og det kommer de andre beboere i afdelingen til at betale for.
- Der er alt for meget om anvisningsret og for lidt om beskæftigelse, uddannelse og forebyggelse af kriminalitet. Skal vi have flere resursestærke mennesker til området og bevare dem, der allerede bor der, skal man kunne færdes trygt i sit boligkvarter, siger han.
Regeringen har flertal for udspillet, da både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti støtte det. Kamal Qureshi fra SF mener, at der i stedet skal en omvendt Bertel Haarder til:
- Lad kontanthjælpsmodtagerne springe køen over til de boligkvarterer, der fungerer godt, siger han til DR Nyhederne.