05 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Psykiater advarer mod udvisning

Psykiater advarer mod udvisning

Lørdag, 22. maj, 2004, 00:00:00

På det psykiatriske behandlingscenter er man ikke i tvivl: Tashin og hans to små børn har brug for deres kone og mor.

- Jeg håber integrationsministeren vil tænke sig godt om, inden han endeligt beslutter at give familien Asmail afslag på at være sammen med deres mor og kone. Denne sag viser, at det dobbeltmoralsk, at regeringen taler så meget om at beskytte børn og samfundets svageste.
Sådan lyder ordene fra psykiater, Sabah Kandan, der netop har afleveret et personligt brev til integrationsminister Bertel Haarder.
Brevet kommer efter, at Arbejderen for to uger siden kunne fortælle en af hans patienters historie. Det er historien om Tashins kone og mor til deres to fælles børn, der er blevet udvist af Danmark af Udlændingestyrelsen. Tilbage står Tashin alene med to små børn. Han er ødelagt af fængslinger og psykisk tortur i Saddam Husseins fængsler og er tilkendt førtidspension.
'Han får psykologisk hjælp. Men det er nødvendigt at han ved siden af får social støtte. Det kan kun ydes fra hans kone. Derfor er der flere håndgribelige holdepunkter, der nødvendiggør at konen forbliver i Danmark.'
Sådan lyder bønnen fra Sabah Kandan, der er psykiater på det psykiatriske behandlingscenter TOMAR, der har specialiseret sig i torturofre.
Tashin Asmail fået bevilliget 15 timers behandlingstid af Københavns Kommune på TOMAR.
Psykiater Sabah Kandan har arbejdet med mange tilfælde af torturofre - men denne sag er særlig grov, mener han. Derfor har han nu for første gang skrevet et brev direkte til ministeren.
- Sagen er helt enestående. Tashin er ikke 'bare' en almindelig asylansøger, der har været her nogle få år, og gerne vil have sin familie til landet. Han har været har i 17 år. Vi har en særlig forpligtelse over for torturofre til at sikre deres ret til en familie. Han er meget skrøbelig og har to små børn, som han ikke kan tage sig af alene. De har alle brug for en mor og en hustru, siger Sabah Kandan til Arbejderen.
Han har nu gjort sit til, at Tashins ansøgning om familiesammenføring med sin kone fra Hviderusland ikke længere blot er et sagsnummer, men at der mennesker og konsekvenser bag.
'Tashin lider af mange følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer... Konen hjælper ham og de to børn til dagligt, idet han hverken har overskud til sig selv eller til sine to børn,' står der i brevet til ministeren.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. maj. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:33

Indland