Det er blevet vanskeligere for politikerne at prioritere bestemte svage patientgrupper, siger norsk professor om den sygehusreform, der er meget lig regeringens planer.

Regeringen ønsker at indrette det danske sygehusvæsen som det norske.
Men selv om den norske sygehusreform kun har været praktiseret i to et halvt år, er de negative konsekvenser allerede så markante, at sygehuseksperter ikke tøver med at advare.
- Man kan opsummere erfaringerne fra den norske sygehusreform i fire punkter, forklarer Jes Søgaard, der er direktør for Dansk Institut for Sundhedsvæsen:
- Helt ukontrollable udgifter, store budgetoverskridelser, manglende opfyldelse af de mål og prioriteringer, der blev sat, og endelig en klar tendens til, at politikerne styrer sygehusvæsenet efter enkeltsager, der popper op i pressen.
Ifølge Jes Søgaard vokser sygehusudgifterne i Norge efter reformens indførelse med syv procent om året. Og i 2004 forventes sygehusbudgettet at blive overskredet med mellemtre og tre en halv milliard norske kroner, beretter han.
Resultatet er, at der skæres i behandlingstilbuddene til de svageste patienter.
- Det er blevet vanskeligere for politikerne at prioritere bestemte svage patientgrupper, som de psykiatriske. Det er i høj grad de økonomiske incitamenter, som afgør, hvor pengene havner, siger Terje Hagen, norsk professor i sundhedspolitik til Dagens Medicin.
Jes Søgaard peger på, at takststyring også får sygehusene til at ændre deres prioriteringer indenfor det enkelte område.
- Tag for eksempel det psykiatriske område: Her kan vi frygte, at de psykisk syge i fremtiden meget hurtigt vil blive indlagt og gennemløbe en egentlig hospitalsbehandling, mens alle de andre former for forebyggende arbejde og ikke mindst det opsøgende arbejde vil dø ud, fordi det ikke udløser en fast betaling, vurderer han.
I Norge overtog staten med reformen selve ejerskabet til sygehusene. For hvert sygehus udpegede ministeren en bestyrelse, som skulle sikre, at sygehusene blev drevet som effektive, rentable virksomheder.
- Til det formål hentede man nogle af erhvervslivets tunge drenge ind. For eksempel i Stavanger kom de største oliebaroner med i sygehusbestyrelsen, fortæller Jes Søgaard fra DSI.
Men det har altså ikke forbedret sygehusenes økonomi eller virkemåde. Ifølge Jes Søgaard er produktiviteten på de norske sygehuse lavere i dag, end før reformen. Det vil altså sige, at man får mindre behandling for hver lønkrone.
- Der bliver godt nok opereret mere end nogensinde. Men sygehuslægerne opererer også i weekenderne og om aftenen, og derfor er lønudgifterne helt ude af kontrol, forklarer Søgaard.
- Danmark er sammen med Sverige det land i Europa, hvor der overhovedet er bedst styring på sundhedsudgifterne. Det er helt uforståeligt, hvorfor vi så nu skal indføre et system, som beviseligt virker dårligere, lyder det undrende fra Jes Søgaard.