Retsmøderne er slut - nu er det bare at vente på dommen i Danmarks-historiens største erstatningssag.

I sidste uge kunne regeringen på vegne af samtlige danske skatteborgere præsentere gaven til det kongelige brudepar: Et ægte iransk tæppe på 4 gange 6 meter. Pris: 390. 000 kroner.
Anderledes tungt sidder regeringen på pengekassen, når det gælder om at hoste op med de penge, som tusindvis af borgere i god tro har indbetalt til Den Sociale Pensionsfond.
De troede, at deres penge stod sikkert i Nationalbanken, hvorfra de skulle bruges på at sikre dem og kommende generationer en tryg alderdom.
Men virkeligheden var en anden. Først blev de lovede udbetalinger udskudt. Og da de første udbetalinger endelig skulle supplere pensionisternes sparsomme økonomi, lød beskeden fra politikerne pludselig, at nu var pengene væk - brugt igennem årene på varmehjælp, boligstøtte og medicintilskud.
Det er baggrunden for, at elleve borgere, bakket op af 33 græsrodsorganisationer, i december 2000 fik fri proces til at køre en erstatningssag mod den danske regering.

David og Goliath
De indledende juridiske fægterier om de 152,4 milliarder kroner i Den Sociale Pensionsfond er netop slut.
Igennem fire retsdage har Østre Landsrets tre dommere i sorte kapper lyttet til kammeradvokaten, der fungerer som regeringens forsvarer - og på de elleve borgeres advokat.
Det et opgør, der leder tankerne hen på Davids kamp mod Goliath: På den ene side står advokaten for elleve almindelige mennesker, der igennem ti år af deres arbejdsliv har indbetalt mellem først en og senere to procent af deres løn til den særlige pensionsfond, som den borgerlige regering indførte ved lov i 1970.
På den andens side står regeringens forsvarer - kammeradvokatens og hele hans stab på i alt 87 jurister.
Leif Larsen fra Den Koordinerende Gruppe, der organiserer de 33 græsrodsorgansationer bag retssagen, overværede retsmøderne.
- Retssagen var en parodi. Selvom den taler til tusindvis af danskere, var der kun plads cirka ti tilskuere i retssalen. Tilhører-bænkene var gamle, og det mindede snarere om en slags straffeaktion, der skulle lære os at vi ikke skulle sætte os op mod det store system.
De to første dage gik med oplæsning af de mange juridiske og politiske papirer, som havde hobet sig op i løbet af de over tyve år som er gået siden fondens formål blev ændret i 1982.
- Der er tale om papirer op, som de alle sammen i forvejen kendte til.
Til en timeløn på et par tusind kroner, må man nok kunne læse sig igennem papirerne hjemmefra. I stedet fik blev vi tilhørere udsat for en noget monoton forestilling, fortæller Leif Larsen til Arbejderen.
I stedet kunne han godt have ønsket mere tid til afhøring af vidner.
- Det ville have været spændende at indkalde den tidligere finansminister Henning Dyremose og bedt ham svare på, hvad han mente da han i 80«erne kaldte pensionsfonden for 'en fis i en hornlygte'.
I stedet stod bordet og stolen overfor de tre dommere tomme.

Løfter eller lov?
De elleve borgere har fra starten valgt at køre sagen som en erstatningssag.
- Det er vores påstand, at politikerne har brugt fondens penge på formål, der ligger ud over den lovgivning, der fik folk til at indbetale. Derfor mener vi, at staten har gjort sig skyldig i at have eksproprieret borgernes penge. Hvis retten giver os medhold, har vi krav på fuld erstatning. Hver en krone skal betales tilbage, med renters rente, udtaler de elleve borgeres advokat Søren Kjær Jensen til Arbejderen.
Så når skiftende regeringen har brugt pengene til noget helt andet, er det at sammenligne med tyveri - eller ekspropriation, som det hedder, når det er staten der er på spil.
Ifølge Grundlovens paragraf 73 skal der ydes fuld erstatning, når staten eksproprierer borgernes ejendom.
Advokat Søren Kjær Jensen køber ikke politikernes forklaringer om, at der ikke var råd til at udbetale pengene på grund af oliekrise i starten af 80«erne.
- Det er da underligt, at staten ikke har råd til at udbetale nogle penge, som folk selv har indbetalt. I stedet kunne regeringen have sagt, at man ikke havde råd til at gå glip af pengene. Men det er jo noget andet, påpeger advokaten.
Hvis de tvungne indbetalinger til Den Sociale Pensionsfond blot var en ekstra skat, kunne skiftende regeringer bruge dem som de ville.
- Det kan godt være, at indbetalingerne til Den Sociale Pensionsfond er blevet opkrævet som en slags skat. Men de er blevet placeret på en særskilt konto, som er blevet øremærket til en tillægspension, udtaler advokat Søren Kjær Jensen, til Arbejderen.
Der er ikke bare tale om politiske løfter. Formålet med fonden slås klart fast i den lov, der blev vedtaget, da fonden blev oprettet i 1970.
I den gamle lov fra fondens oprettelse i 1970 slås det tydeligt fast, at det indbetalte beløb skal anvendes til en tillægspension.
- Altså en tillægspension. Og ikke varmehjælp eller tilskud til medicin, præciserer advokaten.
Politikerne ændrede godt nok lovens formål, da pengene skulle udbetales. Men det bliver fuskeriet ikke mere lovligt af, mener Søren Kjær Jensen.
- Politikerne kan beslutte, hvad de vil. Men det skal være med virkning for fremtiden. Man kan ikke tage folks penge, som de har sat ind i god tro på, at de ville blive brugt til et helt andet formål.

Skat eller øremærket fond?
Regeringens forsvarer, kammeradvokaten, mener at pengene skal ses som en slags skat og at staten derfor frit kunne beslaglægge dem og bruge dem til andre formål.
Man kan jo ikke blive beskyldt for at beslaglægge noget, man i forvejen selv ejer, lyder logikken ifølge regeringens forsvarer.
Det er ikke bare en strid om ord, at kalde indbetalingerne for en ekstra skat. Hvis pengene i Den Sociale Pensionsfond er en ekstra skat, så 'ejes' de af regeringen. Så kan politikerne gør hvad de vil med pengene, og der er altså ikke én krone i erstatning til de mange tusinde danskere der i perioden 1971 til 1982 har indbetalt til pensionsfonden.
Og der er heller ikke en krone til de kommende generationer af folkepensionister. Kampen om de mange pensions-milliarder handler nemlig om mere end at sikre nutidens pensionister: Også kommende generationer skal have del i fonds-milliarderne, så de kan få suppleret den sparsomme folkepension.
Derfor lyder kravet fra Den Koordinerende Gruppe, at politikerne ikke piller mere ved den nuværende fondsformue på 152,4 milliarder kroner, som står i Nationalbanken.
Lykkes det kan de årlige rente-indtægter sikre de kommende generationer en tillægspension. Rente-indtægterne udgør cirka ti milliarder kroner. Udbetales de, vil en almindelig folkepensionist få udbetalt 200 kroner ekstra om måneden som supplement til pensionen.
Der ventes at falde dom i sagen den 16. eller den 24. august.
- Jeg tror vi vinder. Vi har en god sag, fastslår Leif Larsen.
Den Koordinerende Gruppe, der står bag retssagen har allerede lejet Nørrebrohallen. Herfra kan fremmødte enten feste eller tage stilling til om sagen skal ankes til Højesteret, når der er faldet dom.