- En plads i parlamentet er en betingelse for, at vi kan gøre os gældende i den danske debat, at vi bliver hørt i radio, tv og andre medier, siger Ole Krarup.

Juraprofessoren fra Helsingør så allerede for mange år siden Unionens overstatslige konturer tegne sig i horisonten og besluttede at gøre noget ved det.
Siden 1994 har Ole Krarup ført en sej kamp for at bevare det danske folkestyre og afsløre EU's sande karakter. Han er medlem af EU-parlamentet på tiende år og tilbringer en stor del af sin tid i udvalg og parlamentets samlinger.
Men hvad skal Folkebevægelsen overhovedet i et parlament, som man i bund og grund ønsker hen hvor peberet gror?
Jo, det er der to gode grunde til, fortæller Ole Krarup. Den første handler om økonomi og synlighed. Den anden om, at Folkebevægelsen dermed får adgang til oplysninger, som kan bruges i den daglige kamp mod EU.
- Folkebevægelsens langsigtede mål er at frigøre Danmark fra EU, og det er jo ikke noget, man opnår i parlamentet. Men en plads i parlamentet er en betingelse for, at vi kan gøre os gældende i den danske debat, at vi bliver hørt i radioen, tv og andre medier. Det skaffer os et talerør, en platform, siger Ole Krarup til Arbejderen.

En kritisk stemme
Et mandat indbringer et sted mellem to og tre millioner kroner om året til Folkebevægelsen, hvilket er afgørende for bevægelsens overlevelse, forklarer Ole Krarup.
- Hvis ikke vi havde repræsentationen døde vi. Både politisk og økonomisk. Det giver os nogle handlemuligheder som vi ellers ikke ville have.
En anden grund til at fastholde mandatet er, at Folkebevægelsen udgør en vigtig, kritisk stemme i parlamentet, som er med til at afsløre systemets anti-demokratiske karakter. Samtidig deltager bevægelsen i alle parlamentets enkeltsager og stemmer for enhver forbedring af danske borgeres retsstilling.
- Vi arbejder på de eksisterende præmisser for danske interesser i bredeste forstand. Det handler for eksempel om faglige rettigheder. For øjeblikket har vi kampen om tjenesteydelsesdirektivet. Og vi haft sagen om havnedirektivet, som også ville gribe ind i de danske overenskomster. Det havde vi faktisk held til at få flertal imod, siger Ole Krarup.
Udover faglige rettigheder handler meget af arbejdet om juridiske spørgsmål.

Forsvare danske standarder
Ole Krarup er medlem af to udvalg under parlamentet. Et teknisk udvalg, som behandler spørgsmål om retlige anliggender og det indre marked. Det udvalg har lige behandlet spørgsmål om ophavsret for digitale produktioner. Her har Ole Krarup haft tæt kontakt til brugernes organisationer i kampen mod producenterne, som næsten udelukkende består af den amerikanske underholdningsindustri og den australske mediekonge Rupert Murdoch.
Men udvalget om borgernes frihedsrettigheder betragter Ole Krarup som sit hovedudvalg. Det er et af de vigtigste udvalg for tiden, som har en lang række sager om byggestenene til Fort Europa med Schengen informationssystem, SIS, Europol og så videre.
- Der er en lang række vedtagelser, hvor kampen står om at forsvare nogle danske retssikkerhedsstandarder. Vi så det med den europæiske arrestordre, hvor man i terrorbekæmpelsens navn i virkeligheden forsøger at inddrage hele politivæsenet og strafferetten under EU's magt, siger Ole Krarup.
Folkebevægelsens mand i parlamentet har to dygtige medarbejdere i parlamentet. Men han arbejder også tæt sammen med sit politiske netværk i Danmark, herunder Folkebevægelsens folk i Sigurdsgade. Han kommer til debatmøder rundt i landet og møder Folkebevægelsens folk og andre græsrødder.
- Jeg har en rig kontaktflade. Jeg får mellem 50 og 100 mails om dagen. Det udenomsparlamentariske netværk er helt afgørende for arbejdet i parlamentet, siger Ole Krarup.
Han kunne dog godt tænke sig at Folkebevægelsen får stemt flere folk i parlamentet ved valget den 13. juni. Det ville være en stor gevinst for EU-modstanden at være for eksempel to i stedet for en. Og man har jo lov til at håbe...
www.ole-krarup.dk