Partsaftaler om arbejdsmiljø er i virkeligheden en privatisering af arbejdsmiljøet, advarer de københavnske mureres miljøsekretær.

Regeringens forslag til ny arbejdsmiljølov giver arbejdsmarkedets parter mulighed for at indgå aftaler om selv at kontrollere arbejdsmiljøet. Men partsaftaler om arbejdsmiljø rummer mange fælder, advarer Flemming Hansen, miljøsekretær i Murersvendenes Fagforening i København.
- Som lovforslaget er strikket sammen, vil Arbejdstilsynet blive udelukket fra de virksomheder, hvor der er lavet sådanne partsaftaler. Det er en meget farlig ting, og betyder i virkeligheden en privatisering af arbejdsmiljøet. Det vil også handicappe Arbejdstilsynet, og give en kaotisk situation, hvor nogle virksomheder er dækket, og andre ikke. Det bliver et rent miskmask med to håndhævelsessystemer, siger Flemming Hansen til Arbejderen.
- Nogle i fagbevægelsen synes det er en stor gevinst, fordi partsaftalerne kan bruges til at profilere fagbevægelsen. Men arbejdsmiljøet kan også risikere at blive en handelsvare, hvor arbejdsgiverne siger, at hvis I vil have noget hjem på arbejdsmiljøområdet, så koster det på løn, pension, ferie eller andet aftalestof. Det skal også med, at fagbevægelsen i dag slet ikke er gearet til at overtage Arbejdstilsynets opgaver.
Arbejdsmiljø-eksperten Peter Hasle mener omvendt, at enhver afvisning af partsaftaler vil være at smide barnet ud med badevandet.
- Sådan som det ligger i lovforslaget, skal myndighederne blande sig helt uden om. Og det tror jeg ikke vil fungere så godt. Men hvis myndighederne får lov at spille med, vil partsaftaler have en berettigelse. På nogle områder er aftaler den eneste vej frem. For eksempel kan vi ikke sætte grænseværdier for det psykiske arbejdsmiljø. Her er vi nødt til at have parterne med på banen. Så i stedet for at afvise aftaler burde vi diskutere hvordan vi kan bruge aftaler, siger Peter Hasle til Arbejderen.