28 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Theo Koritzinsky holder øje med det norske PET

Blev selv ulovligt overvåget:

Theo Koritzinsky holder øje med det norske PET

I Norge sidder en tidligere ulovligt overvåget højskolelærer i det kontroludvalg, der skal holde øje med landets overvågningstjenester.

Højskolelærerer Theo Koritzinsky blev ulovligt overvåget. Nu sidder han i det norske kontroludvalg, der holder øje med landets hemmelige efterretningstjenester.
FOTO: Wikimedia Commons
1 af 1

Theo Koritzinsky er ikke i tvivl:

- Sammenlignet med den nuværende danske ordning er vores kontrol langt bredere, grundigere og mere uafhængig. Vores efterretningstjeneste har indset, at deres legitimitet afhænger af, at den parlamentariske kontrol er effektiv.

Han er et af syv medlemmer i det norske kontroludvalg, der står for tilsynet med de norske efterretningstjenester.

Som ung blev Theo Koritzinsky ulovligt registreret af den norske efterretningstjeneste. Han var leder af SF's ungdomsorganisation og redaktør af det fredspolitiske tidsskrift PAX. Ifølge efterretningstjenesten har flere vidner forklaret, at han har deltaget i skydeøvelser.

- Jeg blev selv ulovligt registreret. Jeg har været i arkiverne og set, hvor mange ukorrekte oplysninger, der var registreret om mig. Det var løgn, at vidner har set mig deltage i skydeøvelser, fortæller The Koritzinsky til Arbejderen.

I dag arbejder han som samfundsfagslærer på Høgskolen i Oslo. Herudover har han siden 2007 været medlem af det norske kontroludvalg. 

- Vi har en uafgrænset ret til til indblik og kontrol i efterretningstjenesternes arbejde. Eneste undtagelse er oplysninger, som tjenesterne har modtaget fra udenlandske efterretningstjenester. Vi rapporterer til Stortinget, hvis efterretningstjenesterne bryder eksempelvis vores persondatalov eller menneskerettighederne. Herefter er det op til Stortinget, at ændre love og bekendtgørelser i tråd med vores anbefalinger, uddyber han.

Retsudvalget på studietur

Otte medlemmer af det danske retsudvalg har netop besøgt Oslo og London på en todages studietur. Formålet var et blive inspireret af, hvordan Norge og Storbritannien kontrollerer og sikrer åbenhed om deres efterretningstjenester.

I Oslo mødtes de danske retspolitikere med Stortingets komité for konstitutionelle forhold og kontrol og med den civile og militære efterretningstjeneste (E-tjenesten).

Det norske kontroludvalg kan kræve at se dokumenter og lokationer, der tilhører efterretningstjenesterne. Enhver offentligt ansat har pligt til at forklare om forhold, de har oplevet med de hemmelige tjenester. Hvis der opstår strid mellem udvalgets ret til indsigt i dokumenter og oplysninger fra ansatte, er udvalgets afgørelse bindende for de hemmelige tjenester. Det er altså kontroludvalget, der har det sidste ord.

De to lande offentliggør også oplysninger om, hvor ofte efterretningstjenesterne benytter sig af overvågningsindgreb som aflytninger og hemmelige ransagninger.

- Det giver borgerne indsigt i, hvor omfattende overvågningen er. Det er en forudsætning for, at vi kan have en demokratisk debat af, om overvågningens omfang, siger Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper, der var med på turen. 

Herhjemme er oplysninger om PET's indgreb ikke offentlige.

Men det er ikke den eneste forskel:

- I både Norge og Storbritannien er kontrolorganerne udpeget af parlamenterne, og ikke af en minister som i Danmark. Det giver en langt større åbenhed og legitimitet i de to lande. Kontrolorganerne rapporterer til folkevalgte politikere og ikke til den samme minister, der også er chef for de hemmelige tjenester, uddyber Pernille Skipper.

Når udvalget rapporterer til parlamenterne kan politikerne rejse eventuelle skandaler i parlamentet eller i pressen, og dermed lægge pres på at få ændret efterretningstjenesternes praksis og stille ansvarlige til ansvar.

Og modsat herhjemme har både Norge og Storbritannien oprettet klageorganer, hvor borgere kan klage over efterretningstjenesterne. Det kan eksempelvis være udlændinge, der ikke kan få statsborgerskab, fordi PET mener, at de udgør en "sikkerhedsrisiko", eller helt almindelige borgere der ikke kan få et arbejde, fordi de ikke kan blive sikkerhedsgodkendt af PET.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. sep. 2012 - 10:21   13. sep. 2012 - 10:30

PET

ml@arbejderen.dk
PET-kontrol i Norge

Norge har Skandinaviens mest udviklede parlamentariske kontrol med efterretningstjenesterne.

Den fik nordmændende i 1995, efter afsløringen af fire årtiers omfattende og ulovlig politisk registrering af venstreorienterede.

Det norske kontroludvalg adskiller sig på flere områder fra det danske Wamberg-udvalg: Det norske udvalg er nedsat af Stortinget - og ikke udpeget af justitsministeren, som i Danmark.

En gang om året afgiver det norske udvalg en beretning til Stortinget. Det har flere gange ført til en ændring af lovgivning eller praksis.

Herhjemme lægges der op til, at det nye tilsyn alene skal kontrollere PET's registrering og behandling af personoplysninger. I Norge er kontrollen langt mere vidtrækkende: Her kontrollerer det uvildige udvalg alle efterretningstjenesternes aktiviteter - herunder overvågning, brug af agenter, og samarbejde med andre landes efterretningstjenester.

>> Læs mere om det norske kontroludvalg her