For at sige det kort: Klimaofrene kan i bogstavelig forstand ikke leve med mindre end en forpligtende klimaaftale, der faktisk løser problemerne.

USA er ikke med i den nuværende Kyoto-aftale, hvis underskrivere forpligter sig til at nedsætte deres udledning af CO2. Obama-regeringen har også på dette felt svigtet de forhåbninger, som vælgere i USA og mennesker i verden havde til ham.

Vi oplever, at USA's klimaforhandlere bruger al deres indflydelse på at undergrave den juridisk foropligtende Kyoto-aftale for at få den erstattet med en aftale om frivillighed: Det kommer der mere ud af. Det er mere fleksibelt, og så gør landene det bedste, de formår, påstår USA's chef-klimaforhandler Todd Stern..

Det er intet andet end uansvarlig lommefilosofi - mens isen smelter, havene stiger, og ørkenerne breder sig.

Klimakatastrofen banker konkret og tydelig på. Under det netop afsluttede klimamøde i Bangkok, hvor forhandlere fra alle verdens lande forberedte det kommende klimatopmøde (COP18) i Qatar, kom der rystende tal på bordet.

Klimaofrene kan kun bruge en juridisk bindende aftale, der faktisk løser problemet.

Det aftalte mål er at holde temperaturstigningen under to grader. Med landenes foreliggende løfter om nedsat udledning af CO2 er kursen sat mod det dobbelte - 4,1 grad! Det vil kaste op mod en milliard mennesker ud i sult og nød - oven i den milliard, der i dag sulter.

Siden COP15 i København har USA sammen med andre af verdens industrilande forsøgt at få den forpligtende Kyoto-aftale afløst af en frivillig såkaldt "Københavns-aftale".

Eksperter, som følger med i, hvad verdens lande frivilligt lover at skære ned i CO2-udledning, beregner, at temperaturstigningen ender langt, langt over de to grader, som videnskaben sætter som absolut øverste grænse.

Klimaofrene i de fattige lande, som ikke har skabt problemet, kan ikke bruge frivillighed til noget - kun en juridisk bindende aftale, der løser problemet.