- Man kan komme i en situation, hvor man foreslår en klient at blive steriliseret.

Vi lader lige ordene stå et øjeblik. De er Carsten Høj Hansens, arbejdsmarkedschef i Lolland Kommune - og han taler om kommunens arbejdsløse borgere. 

Han lader forstå, at det sker engang imellem, at de ledige får dette gode råd.

Udtalelsen kommer dagen efter, at liberalisten Simon Emil Ammitzbøll på tv forklarede en arbejdsløs enlig mor, at det var klogt, hun var blevet steriliseret.

Når krisen begynder at gøre ondt, leder magthaverne efter syndebukke. De søger desperat efter et sted at rette folks vrede hen, så den ikke rammer dem selv. Derfor har de arbejdsløse ikke længere har nogen garanti for hverken rettigheder eller respekt. 

Det er også under dybe økonomiske kriser, vi ser fascistiske træk dukke op. I 30’ernes Tyskland brugte nazisterne racehygiejne for at slippe af med de uønskede syndebukke – blandt andet sterilisering af handicappede.

I dagens Danmark retter medier og politikere skytset mod Fattig-Carina. De arbejdsløse bliver umyndiggjort og lagt for had, selvom vi mangler tusindvis af job.  Selvom det er arbejdsmarkedet, der ikke står til rådighed for de arbejdsløse – ikke omvendt.

Budskabet fra Christiansborg og Lolland er svært at misforstå: Der er ikke råd til, at de fattige og de arbejdsløse formerer sig. Deres afkom er dyrt, uønsket og ubrugeligt. 

Den irske forfatter Jonathan Swift skrev i 1729 teksten ”Et Beskedent Forslag.” 

Han forslog, at man i hårde tider begyndte at spise fattigfolks børn – stuvede, bagte eller kogte. Forslaget ville både betyde, at man slap af med de tiggende, tyvagtige unger, og at samfundet blev fritaget for at skulle forsørge dem. Fødevaresituationen ville blive forbedret, og de fattige forældre ville tjene en skilling, argumenterede Swift lystigt.

Han var ironisk. Det er Carsten Høj Hansen og Simon Emil Ammitzbøll desværre ikke. De er udtryk for en stadig mere rå og brutal kapitalisme, der skal bekæmpes med alt hvad vi har. 

Mest af alt med sammenhold.