Skal alle fremover have ret til folkepension, børnecheck og SU? Har vi råd til universelle velfærdsydelser? Er de universelle ydelser med til at skabe en krævementalitet, hvor man synes, man har ret til hjælp fra det offentlige uanset ens indsats eller behov?

Sådan lød nogle af de spørgsmål, som den socialdemokratiske partiledelse i marts sendte ud til medlemsdebat i partiet med henblik på at lave et socialdemokratisk visionspapir: Danmark herfra til 2032. Med indarbejdelse af en række ændringsforslag blev dokumentet endeligt vedtaget på Socialdemokraternes kongres i weekenden.

Debatoplægget fra partiledelsen er blevet diskuteret livligt i de socialdemokratiske partiafdelinger og på flere større møder og konferencer op til kongressen. Det er gået igen i alle debatterne, at de socialdemokratiske medlemmer vil holde fast i den universelle velfærdsmodel.

Universel velfærd betyder, at alle uanset pengepung har ret til de samme sociale ydelser, som betales over skatten, hvor de højst lønnede bidrager mest. Danmark har en høj grad af universel velfærd.

- Vi har haft en god og fordomsfri debat i partiet og er også blevet lyttet til. Det væsentligste i debatten har været et ønske om at bevare de universelle goder som fri og lige adgang til sundhed, fri og gratis uddannelser og en ældrepleje, som sikrer en værdig alderdom, siger Ikram Sarwar, Socialdemokraternes politiske ordfører på Københavns Rådhus, til Arbejderen.

Kattelem

Det slås fast i det endelige dokument, at: "Universel velfærd, som er solidarisk og rettighedsbaseret, udgør i dag en rygrad i velfærdssamfundet og skal også gøre det i 2032". Samtidig står der også, at velfærdssamfundet løbende skal reformeres og ændres i de næste 20 år. Det skal ske i respekt for universalismen, men samtidig understreges det, at ikke alle velfærdsydelser er universelle i dag, og at grænsen mellem universelle ydelser og for eksempel forsikringsydelser måske skal trækkes anderledes i 2032 end i dag.

Det skal stå knivskarpt, at en universel velfærdsstat er grundstenen.

Morten Hellsten

Morten Hellsten fra Tårnby har stillet et af de i alt 146 ændringsforslag til forslaget til dokument. Han foreslår at slette afsnittet om at ændre på forholdet mellem universel og ikke universel velfærd.

- Det her er en kattelem, til at gøre præcis som man vil. Vi foreslår afsnittet slettet. Det skal stå knivskarpt, at en universel velfærdsstat er grundstenen, siger han i debatten om visionspapiret på kongressen.

Jette Buus Gravesen fra Aarhus er enig.

- Vi skal ikke udstikke en blankocheck til en glidebane hen mod at målrette tidligere universelle ydelser til de fattigste. Velfærd til de fattige bliver fattig velfærd. Så vil folk ikke betale, men kræver skattelettelser. Det synspunkt har stået lysende klart i partiets debatter, siger hun.

Socialminister Karen Hækkerup taler imod ændringsforslaget.

- Vi har ikke perfekt universalisme i dag. Der kan godt udvikle sig nye ting. Vi er nødt til at være forandringsparate, siger hun.

Ændringsforslaget anbefales ikke af hovedbestyrelsen og bliver ikke vedtaget. Det præger i øvrigt vedtagelsen af visionspapiret, at en lang række af forslagene bliver trukket i løbet af kongressen. Der har været arbejdet flittigt i korridorerne.

Dagpenge og finansskat

To andre politiske spørgsmål har præget partiets debatter om "Danmark herfra til år 2032" op til kongressen. Et krav om bedre sikring af de arbejdsløse og ønsket om en europæisk skat på finansielle transaktioner. 

Der er et ændringsforslag til visionspapiret, om at Socialdemokraterne skal arbejde for at styrke dagpengesystemet, forlænge dagpengeperioden og hæve dagpengesatsen. Et andet forslag taler helt konkret om en fireårig dagpengeperiode og lettere mulighed for at genoptjene retten til dagpenge. Begge forslag bliver trukket af forslagsstillerne. 

I stedet bliver der vedtaget en tilføjelse, som slår fast, at Socialdemokraterne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter vil udvikle den danske arbejdsmarkedsmodel, så der er garanti for både et fleksibelt arbejdsmarked og et sikkerhedsnet i form af dagpenge- og kontanthjælpssystemet. "Midlertidige perioder uden arbejde må ikke betyde økonomisk ruin for den enkelte".

Omkring skat på finansielle transaktioner står der i oplægget til 2032-papiret: "Frem mod 2032 er det vores mål, at der på EU's foranledning bliver indført en global skat på finansielle transaktioner". 

Det er en stor sejr, at det lykkedes få en beslutning igennem om skat på finansielle transaktioner. 

Peter Hummelgaard Thomsen

Den formulering er der mange delegerede, som ikke er tilfredse med.

- Dem, som skabte krisen, skal betale en andel af regningen. Det er på tide. Det er deres krise, det er deres regning. Vi skal en gang for alle gøre op med forestillingen om, at en finansskat kun kan virke, hvis den er global, siger Camilla Schwalbe, formand for det socialdemokratiske ungdomsforbund DSU.

Der er kommet flere ændringsforslag og diskussionerne i partiet viser, at mange er enige med DSU-formanden. Derfor ændrer hovedbestyrelsen holdning og ender med at anbefale det mindst vidtgående ændringsforslag, som ellers først blev indstillet til forkastelse.

Sejr for baglandet

Det betyder, at ordet global slettes, så der står i papiret, at Socialdemokraterne går ind for, at EU arbejder for en skat på finansielle transaktioner.

- Det er en stor sejr, at det lykkes for det socialdemokratiske bagland, at få en beslutning igennem om en skat på finansielle transaktioner, siger Peter Hummelgaard Thomsen fra Sundbyøsterkredsen.

Kun et enkelt ændringsforslag bliver vedtaget imod hovedbestyrelsens anbefaling. Det drejer sig om  følgende sætning i dokumentet: "Frivillige skal bidrage til, at en række velfærdsopgaver løses i samarbejde med de offentligt ansatte."

Dan Ravn Larsen fra Aarhus foreslår det ændret til: "Frivillige skal inddrages i løsningen af en række velfærdsopgaver i samarbejde med de offentligt ansatte." Han vil præcisere, at partiet ikke vil fjerne velfærdsopgaver fra det offentlige og tvangsplacere dem andre steder.

Klapsalver følger meddelelsen om at ændringsforslaget er vedtaget trods anbefalingen fra hovedbestyrelsen. 

Til slut vedtager kongressen enstemmigt det samlede dokument: Danmark herfra til 2032.