Det bliver let for politikerne, hvis de som ventet beslutter at skære i uddannelserne, når de efter efterårsferien mødes for at forhandle ny finanslov.

Siden 1990'erne har en række uddannelsesreformer nemlig indført redskaber, som baner vejen for en systematisk udsultning og markedsgørelse af landets ungdomsuddannelser.

Det viser en analyse af ungdomsuddannelsernes udvikling, som ungdomsudvalget i Kommunistisk Parti har lavet.

- Uddannelserne er i de sidste 10-12 år blevet udsat for ændringer der gør, at de i langt højere grad bliver kørt som virksomheder i intern konkurrence, end som uddannelsesinstitutioner i et velfærdssamfund, siger udvalgsformand Benjamin Carl Egerod til Arbejderen.

Han peger på det såkaldte taxametersystem, som et afgørende værktøj i udførelsen af de systematiske nedskæringer.

Det var 1990'ernes socialdemokratiske regering, med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen, der indførte taxametersystemet, som den borgerlige regering senere gjorde til grundstenen i uddannelsernes økonomi.

Systemet har betydet øget konkurence imellem uddannelserne, fordi de enkelte skoler står som selvejende virksomheder, der skal slås om eleverne, for at opnå det størst mulige antal taxameterkroner.

- Det betyder at vi ser forskellige uddannelsesinstitutioner bruge utrolige mængder resourcer på reklamer og markedsføring. Penge som burde gå til bedre undervisning, siger Benjamin Carl Egerod, som til dagligt læser statskundskab på Københavns Universitet.

Kapitalophobning

De tekniske skolers taxameter er blevet reduceret med en tredjedel siden 2003. Det har ført den paradoksale situation med sig, at erhvervsuddannelserne i en tid hvor skolerne plages af lærerfri timer, ødelagte undervisningsmaterialer og for lidt tid til den enkelte elev, samtidigt har store mængder af penge ophobet. Det betyder at de tekniske skoler i 2012 har en egenkapital på ikke mindre end 3,3 milliarder kroner.

Uddannelserne bliver drevet som private forretninger.

Den større og større kapitalophobning fungerer ifølge Benjamin Carl Egerod som en undskyldning for skiftende regeringer til at påstå at der "sagtens kan skæres lidt mere. De har jo råd til at ligge penge til side". Samtidigt betyder de gentagne nedskæringer at uddannelsesinstitutionerne ligger mere og mere til side for at imødegå fremtidige nedskæringer. Paradoksalt, men helt naturligt, mener Benjamin Carl Egerod.

- Uddannelsesinstitutionerne bliver drevet som private forretninger. Derfor er det kun naturligt at de garderer sig imod dårligere tider, som "sunde forretninger" skal gøre. Det ligger i deres natur. Men det siger sig selv at det er uholdbart at skolerne i en situation hvor der bliver skåret ned på undervisning og materialer, har større milliardbeløb stående på kontoen, siger han.

Logik for burhøns

Selvom håbet var stort da 12 års borgerligt styre blev brudt og Danmark fik en Socialdemokratisk ledet regering med SF'ere på ministertaburetterne, er kommunisternes vurdering, at S-R-SF-regeringen indtil videre ikke har gjort noget for at forbedre forholdene på ungdomsuddannelserne væsenligt.

- Tværtimod snakker regeringen en hel del om at forringe SU'en og indføre adgangsbegrænsning på de tekniske skoler. Der ligger godt nok nogle enkelte positive omdisponeringer i forslaget til finanslov, men der er langt fra tale om et brud med nedskæringslinjen, siger Benjamin Carl Egerod.

Han mener, at taxametersystemet bør afskaffes, hvis man virkelig vil gøre op med kommercialisering af uddannelsessystemet.

- Det burde jo være sådan at den enkelte uddannelsesinstitution får den mængde penge som der kræves til at give de unge en god uddannelse. Det burde være logik for burhøns, siger han.

Provinsen udsultes

Også problemet med, at resourcestærke unge flytter fra de små provinsbyer bliver forstærket af taxametersystemet, mener han. For at stå stærkere i konkurencen lægger skolerne sig sammen og koncentrerer sig mere og mere omkring de større byer.

- Det er jo ikke i mindre provinsbyer "kunderne" bor. Derfor må skolerne flytte til mere profitable jagtmarker, understreger Benjamin Carl Egerod.

For at stå stærkere i konkurencen lægger skolerne sig sammen og koncentrerer sig mere og mere omkring de større byer.

Samtidigt med at erhvervsskolerne altså kæmper for at få så mange elever som muligt, mangler stadigt flere elever på erhvervsskolerne de fornødne praktikpladser til at blive på skolen.

I alt mangler over 11.000 teknisk skole og handelsskoleelever akut en praktikplads for at gennemføre deres uddannelse. Samtidigt blev et tilsvarende antal ansøgere til landets social- og sundhedsskoler her til sommer afvist på grund af manglende praktikpladser. Der går altså i alr mere end 21.000 unge mennesker rundt og mangler en praktikplads for at færdiggøre deres uddannelse.

Samtidigt betyder den såkaldte uddannelsestvang, hvor alle under 25 år ikke er berettiget til kontanthjælp med mindre de starter på en uddannelse inden for en meget kort periode, at uddannelseskvaliteten og kulturen på skolerne forringes markant.

- Regeringen tvinger unge ud på skolerne. Unge som slet ikke er klar, eller som slet ikke har lyst til at tage en uddannelse. Det er med til at forringe undervisningen endnu mere, mener han.

Bad Business

Manglen på praktikpladser har været kraftigt stigende siden krisens udbrud i 2008. Mere en 11.000 elever på landets tekniske skoler og på handelsskolerne, mangler akut en praktikplads for at kunne færdiggøre deres uddannelse. Samtidigt blev et tilsvarende antal ansøgere på social- og sundhedsskolerne i sommer afvist alene på grund af manglende praktikpladser. Der går altså ifølge kommunisterne mere end 21.000 unge mennesker rundt, som ikke er i stand til at tage en uddannelse, på trods af at de faktisk er motiverede for det.

Benjamin Carl Egerod forklarer, at manglen på praktikpladser betyder at mange tusinde unge forsinkes i deres uddannelse, og at godt 204.000 unge slet ikke får en uddannelse. En realitet som koster samfundet mange penge.

- Hvis vi skal se bort fra den personlige tragedie ved de manglende praktikpladser, viser det sig at samfundet går glip af 250.000 kroner i tabt arbejdsfortjeneste hver gang en ung bliver et år forsinket i sit uddannelsesforløb. Når en ung ryger helt ud af uddannelsessystemet og bliver ufaglært går den unge selv ikke bare end usikker fremtid i møde. Samfundet mister 3 millioner kroner hver gang en person ikke kan færdiggøre sin uddannelse, forklarer han.

Manglen på praktikpladser har været kraftigt stigende siden krisens udbrud i 2008.

Derfor mener han, at det er helt galt, når politikerne påstår at der ikke er råd til uddannelse.

- Der er ikke råd til at lade være med at investere i bedre uddannelse, mener Benjamin Carl Egerod.

- Erhvervsskolerne bliver klemt imellem hård konkurrence, konstant faldende budgetter og en skræmmende mangel på praktikpladser. Det skaber en ond cirkel af stadigt dårligere uddannelse. Og det har store konsekvenser for hele vores samfund. Efter alt at dømme kommer den nye regering ikke til at gøre op med grundlaget for nedskæringerne uden aktiv kamp fra os, der går ude på uddannelserne hver dag, siger Benjamin Carl Egerod.

De unge kommunister peger i analysen på at det på sigt ikke er tilstrækkeligt at presse arbejdsgiverne og regeringen til at oprette praktikpladser til de 21.000 unge som står akut og mangler en praktikplads for at kunne få en uddannelse.

- Det er vigtigt at man husker på, at der mangler mange flere praktikpladser end de 21.000. Hvis alle unge skal have mulighed for at tage en uddannelse, er det nødvendigt med mange flere praktikpladser. Både indenfor velfærdsfagene, de traditionelle håndværksfag og maskin- og industrufagende, siger Benjamin Carl Egerod.

Lige nu sker der det fuldstændigt omvendte, mener han.

Offentlige arbejdspladser

- Velfærdsarbejdspladserne bliver skåret væk i hensynet til den Europæiske storkapitals økonomiske interesser og industriarbejdspladserne fosser ud af landet på grund af borgerskabets kortsigtede profitjagt.

De unge kommunister vil derfor kæmpe for oprettelse af offentlige arbejdspladser og praktikpladser.

- Hvem siger at vi skal sidde og vente på, at de private virksomhedsledere mener, at det igen er profitabelt at oprette arbejdspladser i Danmark? Lad os dog sætte gang i offentlig poroduktion, lyder opfordringen.

De unge opfordrer desuden til at der investeres i offentlige velfærds- vedligeholds- og renovationsjobs, og at alle privatiserede og udliciterede opgaver føres tilbage på offentlige hænder.

- På den måde vil danskerne få langt mere indflydelse på dansk økonomi, slår Benjamin Carl Egerod fast.

Men de private skal ikke slippe af den grund.

- Vi kræver at alle private virksomheder som udfører en opgave eller sælger en vare til det offentlige, bliver mødt med krav om at firmaet mindst har én lærling for hver fire svende.