Den kommende kontanthjælpsreform har været en del af de seneste ugers spil omkring finansloven. Men nu tyder alt på, at regeringen ender med at lave en finanslov med Enhedslisten og at kontanthjælpsreformen bliver udsat til efter nytår.

Men det er helt sikkert, at reformen bliver til noget. Den er med i regeringsgrundlaget og en del af regeringens 2020-plan. Der skal spares penge på kontanthjælpen for at få regeringens regnestykke til at hænge sammen. 

Der er blevet varmet grundigt op til reformen gennem det sidste års tid. Carina-sagen og dovne Robert er blevet brugt flittigt af medier og politikere til at tegne et billede af en kontanthjælp, som man kan leve godt og fedt af, og af kontanthjælpsmodtagere som dovne nassere, der har valgt hængekøjen i stedet for at yde deres på arbejdsmarkedet. 

At gøre de her unge endnu fattigere i endnu længere tid får dem ikke væk fra kontanthjælpssystemet.

Billedet skal bruges til at skabe opbakning i befolkningen til stramninger og forringelser for landets kontanthjælpsmodtagere. Desværre har kampagnen haft sin virkning. Et flertal af danskerne mener, at det er helt i orden, at sætte kontanthjælpen til unge under 30 år ned på SU-niveau.

Men hvis de samme mennesker blev spurgt, om det er rimeligt, at udsatte unge år efter år skal klare sig for mellem 200 og 1000 kroner om måneden, når huslejen og de faste udgifter er betalt, ville holdningen sikkert være en anden.

Og det er virkeligheden for mange af unge på kontanthjælp. To tredjedel af de unge kontanthjælpsmodtagere er ikke umiddelbart i stand til at tage et arbejde eller starte på en uddannelse. Det kan skyldes sociale eller psykiske problemer, misbrug eller andre ting. 

At gøre de her unge endnu fattigere i endnu længere tid får dem ikke væk fra kontanthjælpssystemet. Der skal en helt anden socialpolitisk indsats til. 

Ingen kan være uenig med beskæftigelsesministeren i, at det vil være godt at få de unge i gang med arbejde eller uddannelse. Det kræver bare, at regeringen dropper den økonomiske pisk og sætter fokus på social oprustning og sikrer et arbejdsmarked og et uddannelsessystem, som kan rumme de her unge. Det eksisterer nemlig ikke i dag.