Skal den fælles folkeskole erstattes af 1300 selvejende skoler?

Det skal politikere, lærere, skoleledere, forældre og kommuner diskutere på en lukket høring på tirsdag den 11. december. De to tænketanke Cepos og DEA er også inviteret med.

Det er Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, der har taget initiativ til høringen, som skal belyse fordele og ulemper ved at gøre folkeskolerne selvejende. 

- Der har været et ønske i udvalget om at granske i emnet, siger udvalgsformand Orla Hav (S) til ugebrevet Mandag Morgen. 

Alle deltagere har fået indskærpet, at de ikke efterfølgende må referere synspunkter fra mødet.

Gymnasierne fungerer i dag som virksomheder i stedet for som offentlige institutioner.

Malene Nyborg Madsen, formand for gymnasieeleverne.

Blandt de borgerlige partier er der et stort ønske om at gøre folkeskolerne selvejende ligesom gymnasierne blev det i 2007. Det kan forventes, at blandt andet Venstre vil kaste spørgsmålet ind i de forestående forhandlinger om en ny folkeskolereform.

Tidligere har Danmarks Lærerforening været modstander af selveje. Men formand Anders Bondo Christensen erklærer sig nu åben overfor tanken.

- Vi kan jo se, at cirka 10 procent af alle lærerstillinger er nedlagt på tre år, mens antallet af medarbejdere på de kommunale forvaltninger er steget. Derfor stiller vi spørgsmålstegn ved, om vi anvender ressourcerne til folkeskolerne på den rigtige måde, siger lærerformanden til Mandag Morgen.

Skeptiske skoleledere

Formanden for skolelederforeningen, Anders Balle, er skeptisk.

- Vi kan ikke have 1300 skoler, der kører i alle mulige retninger. Den danske folkeskole skal bevares, for den har en samfundsmæssig opgave og er grundlaget for demokratiet og fællesskabet, siger Anders Balle.

Kommunernes Landsforening er modstander af selveje, som vil betyde et stort tab af indflydelse for kommunerne. 

Gymnasieeleverne advarer mod at gøre folkeskolerne selvejende. Det vil ramme de mest udsatte elever, mener Malene Nyborg Madsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

- Gymnasierne fungerer i dag som virksomheder i stedet for som offentlige institutioner. Det skaber konkurrence mellem skolerne. Det handler om at få flest elever ind for at sikre sin økonomi,  siger Malene Nyborg Madsen til Arbejderen.

- De skoler, som har fagligt og socialt stærke elever, har bedre forudsætninger i konkurrencen end gymnasier med elever fra økonomisk og socialt dårligt stillede hjem, som må bruge flere ressourcer på lektiecafé og mentorstøtte for at fastholde eleverne, forklarer hun.

De selvejende gymnasier modtager taxametertilskud fra staten efter, hvor mange elever de har, og hvor mange af eleverne som gennemfører uddannelsen. 

- Det giver en kamp om eleverne skolerne imellem. Jeg håber ikke, at folkeskolerne kommer til at havne i samme situation som os, erklærer Malene Nyborg Madsen.

Hun erkender, at de selvejende gymnasier også har forbedret forholdene på en række skoler, især der hvor der er fagligt stærkere elever.

Fokus på økonomi

Gymnasielærerne ser både fordele og ulemper ved, at gymnasierne er blevet selvejende. 

- På negativsiden er, at der er blevet en voldsom fokus på økonomi og virksomhedsorientering. Alle konkurrerer mod alle nu. Det betyder, at man er mere lukkede og hemmelighedsfulde, de andre skal ikke komme og hugge ens gode ideer. Tidligere var der mere samarbejde for at få de gode ideer frem, siger Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerorganisation.

På positivsiden nævner han, at gymnasierne har fået større råderum til at profilere deres skole og prioritere deres uddannelsespolitik. Der er plads til at udfolde forskellighederne. Men Gorm Leshly efterlyser et mere socialt taxameterprincip og en mere rimelig fordeling af eleverne på de forskellige skoler.

- Vi kan se, at skoler for eksempel på den københavnske vestegn må bruge mange ressourcer for at fastholde deres elever, mens det ikke er nær så svært i Whiskybæltet, hvor der er en helt anden elevsammensætning, siger gymnasielærerformanden.