Var det i orden at politiet 18. maj sidste år stoppede en lovlig demonstration og - rent administrativt - tilbageholdte 65 unge, der benyttede sig af deres ret til at demonstrere?

Svaret får vi i morgen i Østre Landsret. 33 af de unge masseanholdte kræver erstatning for, at de ikke fik lov til at benytte sig af deres grundlovssikrede ret til at demonstrere, men i stedet blev tilbageholdt.

De seneste år har en række erstatningssager rejst spørgsmål ved om metoden koliderer med den demokratiske ret til at demonstrere og ytre sig.

- Det er en principiel sag. Det er nogle helt grundlæggende menneskerettigheder - herunder retten til at forsamle sig og demonstrere, retten til at ytre sig og retten til personlig frihed - der står på spil. Sagen handler om, at mennesker i Danmark skal kunne tage til demonstration, uden at være bange for at blive anholdt, forklarer Marc Jørgensen til Arbejderen.

Han er advokatfuldmægtig hos advokatfirmaet Foldschack og Forchhammer, der repræsenterer 18 af de 33 sagsøgere, der har lagt sag an mod Københavns Politi og kræver erstatning for uretsmæssig frihedsberøvelse.

Lagt i strips og kørt væk

De 300 unge samledes omkring klokken 19 på Blågårdsplads på Nørrebro den 18. maj sidste år for at mindes årsdagen for demonstrationen efter EU-afstemningen, hvor politiet skød 118 skarpe skud mod demonstranter.

De unges demonstration nåede kun til Dronnings Louises Bro på Nørrebro i København. Her stoppede politiet demonstrationen og omringede den med syv pansrede mandskabsvogne. De unge var omringet i halvanden time på broen. Herefter blev mindst 65 af de unge lagt i strips og kørt til Station Bellahøj, hvor de blev tilbageholdt for at have deltaget i en ellers fredelig demonstration.

Beslutningen om at anholde de unge blev truffet af politiet alene uden at blive vurderet af en dommer.

- Hele det grundlag som politiet foretog masseanholdelserne på, var alt for tyndt: De tilbageholdte var ikke til fare for den offentlige ro og orden, og politiet havde intet belæg for at antage at de måske engang i fremtiden ville være til fare for den offentlige ro og orden. Derfor havde de ingen grund til at foretage den præventive masseanholdelse, uddyber Marc Jørgensen.

Han håber på, at politikerne vil stramme loven op, så det står klart, at politiet ikke må foretage masseanholdelser på så løst et grundlag.

- Loven bør laves om, fordi den altid vil konflikte med grundloven og Den Europæiske Menneskeretskonventions bestemmelser om retten til at ytre sig. Dommene over politiet i COP15-masseanholdelserne under København var klare: Politiet havde handlet ulovligt. Hvis en domstol nu igen kender politiets praksis ulovlig, må vi forvente at politiet ikke igen benytter sig af den her slags masseanholdelser, siger Marc Jørgensen.

Flere sager på vej

Brugen af præventive masseanholdelser er eskaleret voldsomt siden 2006.

I 2009 gav den såkaldte lømmelpakke, der blev vedtaget kort før FN's klimatopmøde, politiet øgede beføjelser til de præventive anholdelser. Hvor anholdte før skulle løslades efter seks timer, kan de nu tilbageholdes uden sigtelse i op til tolv timer, hvis politiet mener, at der er risiko for at de på et tidspunkt vil være til fare for den offentlige ro og orden.

De seneste år har en række erstatningssager fra masseanholdte demonstranter været med til at rejse spørgsmål ved, om brugen af masseanholdelser koliderer med den demokratiske ret til at demonstrere og ytre sig.

Til næste år starter endnu en erstatningssag op. Denne gang kræver omkring 15 af de cirka 50 masseanholdte fra demonstrationen mod Danish Defence League i Aarhus i foråret erstatning.

Med aftalen om Finansloven for 2012 blev forligspartierne (regeringen og Enhedslisten) enige om, at tage en grundig drøftelse af, om Lømmelpakken skal ændres af hensyn til forsamlingsfriheden.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra S og SF om deres holdnig, men Justitsministeriet oplyser, at partierne mødes i starten af det nye år om spørgsmålet.