20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Færre får førtidspension

Færre får førtidspension

Mange nedslidte får afslag på førtidspension.

Arbejdere, som bliver slidt ned af hårdt arbejde, har fået sværere ved at få tilkendt førtidspension.
FOTO: PN
1 af 1

Kommunerne har taget forskud på førtidspensionsreformen, som er trådt i kraft ved årsskiftet.

Langt færre fik tilkendt førtidspension i 2012 i forhold til tidligere. Hver fjerde som søgte om førtidspension i 2012 på grund af nedslidning, skader og ondt i kroppen fik afslag fra kommunerne. Det viser nye tal fra Ankestyrelsen.

Det er en bekymrende udvikling, mener socialrådgiver i 3F, Karin Petersen.

- Vi ser helt klart en stramning af godkendelserne af førtidspension. For det er ikke vores erfaring, at der er kommet flere muligheder, der kan forbedre arbejdsevnen og få folk tilbage på arbejdsmarkedet eller i fleksjob, siger hun til Fagbladet 3F.

Også ansøgere med psykiske lidelser og andre diagnoser afvises i højere grad end tidligere. Samlet set er der tilkendt 1000 færre førtidspensioner i tredje kvartal af 2012 end i samme periode året før. Det svarer til et fald på 28 procent.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jan. 2013 - 10:25   04. jan. 2013 - 10:30

Førtidspension

ur@arbejderen.dk