29 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vi skal opbygge en stærk folkelig modstand

Blogs

Henning Hyllested
MF for Enhedslisten, 3F’er og tidligere havnearbejder
Medlem af Folketinget for Enhedslisten. Ordførerskaber: Transport, social dumping og landdistrikter. Havnearbejder fra 1981-2011. Var medlem af bestyrelsen for Havnearbejdernes Landsklub og bestyrelsen for 3F Esbjerg.
Blogindlæg af Henning Hyllested

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 09. januar, 2013, 08:32:41

Vi skal opbygge en stærk folkelig modstand

Det er ikke lykkedes at flytte regeringen, fordi det folkelige pres ikke har været stort nok. Modstanden har været for spredt og uden stærke manifestationer, der kan trække en mere omfattende folkelig mobilisering med.

Årsskifte. Tid til eftertanke, til at gøre status over året der gik. Men også tid til at se fremad.

Det gik for alvor op for os venstreorienterede, at regeringen ikke er sådan at flytte med. Det gjorde såmænd heller ikke noget, hvis bare den førte en politik, som ikke udskriver regningen for krisen til de, som ikke var med til festen op gennem 00'erne.

Men det gør den ikke - tværtimod! Regeringens økonomiske politik er en videreførsel af VKO's politik med forringelser af levevilkårene for almindelige mennesker, især de mest udsatte grupper på overførselsindkomster - det vil sige arbejdsløse, syge, folk med nedsat arbejdsevne, handicappede og så videre.

Enhedslisten måtte altså sande - senest og ikke mindst i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, at regeringen er af den højreorienterede slags. Det lykkedes ikke at komme igennem med ændringer i dagpengereglerne.

Selvmorderisk kurs

Det blev til en redningskrans for de, som mister dagpengene det første halvår af 2013. Ret til uddannelse i op til et halvt år på en ydelse, der svarer til kontanthjælp. Bedre end ingenting, som var alternativet for mange af de, som mister dagpengeretten. Og som nu viser sin helt store berettigelse i takt med, at akutjobbene (som ventet) ikke fanger "de udfaldstruede" op.

2013 kan blive et godt og kampfyldt nyt år, hvor vi udfolder en bred front af folkelig modstand mod regeringens liberalistiske økonomiske politik. 

Men hvorfor lykkedes det ikke at flytte regeringen mere, end det gjorde? Simpelthen fordi det folkelige pres ikke var stort nok. Der var godt nok pres fra det socialdemokratiske bagland og fra store dele af fagbevægelsen, mest markant fra lokale fagforeninger, LO-sektioner og enkelte forbund. Men for spredt og uden stærke manifestationer, der kan trække en mere omfattende folkelig mobilisering med.

Regeringen forsøger at vinde tid. Hvis vi blot alle sammen vil være lidt tålmodige, så skal det nok komme. Om ikke før så i 2020, eller? Vi skal bare lige øge arbejdsudbuddet (det vil sige øge arbejdsløsheden), så skal det nok komme, eller?

Det er jo håbløst. Og det er selvmorderisk. I den grad at føre politik mod egne vælgere og mod de mest udsatte grupper fører ikke til genvalg. Det bringer Løkke og Dansk Folkeparti tilbage til magten - endda i styrket form!

Handling nu

Hvis ikke regeringen selv kan forstå det, må vi andre jo forklare den det. Og med "andre" mener jeg ikke blot Enhedslisten og vores 12 mandater i Folketinget. Det er slet ikke nok. Der skal en helt anden folkelig mobilisering til, end vi har set i 2012.

Derfor skal vi straks i det nye år formulere de krav, vi skal mobilisere omkring. Arbejdsløsheden og de "udfaldstruede" vil fortsat stå højt på dagsordenen. Fagbevægelsens venstrefløj har en kæmpe opgave med at rejse det pres, der skal til fra den samlede fagbevægelse for,, at regeringen giver sig på spørgsmålet om dagpengene: Forlængelse af dagpengeperioden, (gen)halvering af genoptjeningsretten, fjernelse af 30-ugers begrænsningen på den supplerende understøttelse med mere.

Således kan 2013 blive et godt og kampfyldt nyt år, hvor vi udfolder en bred front af folkelig modstand mod regeringens liberalistiske økonomiske politik. En folkelig modstand, som kan bringe begejstringen tilbage i arbejderbefolkningen og troen på, at det kan lade sig gøre at føre en anden politik.

Og så må regeringen - i hvert fald Socialdemokraterne og SF - jo vælge, hvis side de er på.