24 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Se Niels Hausgaard revse statsministeren!

VIDEO

Se Niels Hausgaard revse statsministeren!

Ny video med Niels Hausgaard skal sætte fokus på den verserende grundlovssag om EU's Lissabonforfatning.

EU's hastige udvikling mod en forbundsstat giver måske nok landets EU-modstandere grå hår i hovedet. Men nu har de også fået lidt at smile ad: I en ny video fra Lissabonsagen kan man se Niels Hausgaard revse regeringen for at have sluttet Danmark til EU's Lissabonforfatning uden at spørge befolkningen.

- Det hjælper hver gang vi lukker munden op og taler en sag som vi tror er rigtig. Vi skal huske på, at vi er jo den højeste instans i det styre vi har, siger Hausgaard i den 3 minutter lange video.

- Hvis vi er ligeglade, tages demokratiet over af centralismen. Det er være end et diktatur, hvor man i det mindste kan skyde diktatoren!

Bare rolig Niels - på Arbejderen lover vi i al fald at dække sagen!

Hausgaard er blandt de 34 danskere, der har stævnet statsministeren og udenrigsministeren, fordi den tidligere regering underskrev Lissabon-forfatningen - uden at spørge befolkningen eller i det mindste have 5/6-flertal i Folketinget.

Det er "Folkeafstemningskomité 2010", der har anlagt sagen på vegne af 34 danskere, som udover kendte personligheder som Niels Hausgaard og Hanne Reintoft også tæller studerende, landmænd, arbejdere og lærere. Sagsøgerne mener, at det er i strid med grundlovens paragraf 20, der slår fast, at politikerne skal have mandat fra enten befolkningen eller et flertal fra 5/6 af Folketinget bag sig, hvis de vil overføre suverænitet.

Ifølge sagsøgerne og deres advokater, Ole Krarup og Karen Dyekjær, indfører Lissabon-forfatningen flertalsafgørelser på mere end 40 områder - indenfor eksempelvis landbrugspolitik, handelspolitik og udenrigspolitik. Dermed forsvinder Danmarks mulighed for at nedlægge veto. Og dermed overføres der mere magt til det overstatslige EU.

Sagen har fået ny aktualitet, fordi den endelige afgørelse falder i Højesteret i denne måned.

Videoen med Hausgaard bliver, ligesom en underskriftsindsamling til støtte for sagen, flittigt delt på de sociale medier.

DU KAN OGSÅ VÆRE MED - TJEK LISSABONSAGEN UD PÅ FACEBOOK HER

- Det undrer mig det ikke er mere en folkesag. Hvis USA's regering havde brudt USA's forfatning på samme måde, havde det jo stået i vores aviser, siger Hausgaard i videoen.

Bare rolig Niels - på Arbejderen lover vi i al fald at dække sagen!

FØLG SAGEN - BESTIL 3 UGERS GRATIS ABONNEMENT PÅ ARBEJDEREN HER

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. jan. 2013 - 18:17   10. jan. 2013 - 18:21

Indland

fe@arbejderen.dk
Støt Lissabonsagen!