Norge griber kontrollen med sin efterretningstjeneste helt anderledes an, end der lægges op til i den nye PET-lov herhjemme.
Da den norske efterretningsjeneste blev afsløret i fire årtiers omfattende og ulovlig overvågning, fik nordmændende i 1995 strammet gevaldigt op på kontrollen:
Det norske kontroludvalg adskiller sig på flere områder fra den danske kontrol, som den vil se ud, hvis justitsministerens forslag bliver vedtaget.
Åbenheden har blandt andet ført til, at den norske efterretningstjeneste har måtte ændre praksis.
Det norske udvalg er nedsat af Stortinget - og altså ikke udpeget af justitsministeren, som i Danmark. Det betyder, at det norske Storting har sat en af de tidligere overvågede til nu at overvåge den norske efterretningstjeneste: Det er Theo Koritzinsky, der som ung blev overvåget. Han kaldet den en stor styrke at det norske udvalg ikke er udpeget af justitsministeren, for det svarer til at lade ræven vogte gæs.
En gang om året afgiver det norske udvalg en beretning til Stortinget. Åbenheden har blandt andet ført til, at den norske efterretningstjeneste har måtte ændre praksis.
Herhjemme lægges der op til, at det nye tilsyn alene skal kontrollere PET's registrering og behandling af personoplysninger. I Norge er kontrollen langt mere vidtrækkende: Her kontrollerer det uvildige udvalg alle efterretningstjenesternes aktiviteter - herunder overvågning, brug af agenter, og samarbejde med andre landes efterretningstjenester.
I Norge vælges medlemmerne af det norske kontrolorgan (det såkaldte EOS-udvalg) direkte af Stortinget (og bliver altså ikke udpeget af en minister). Den demokratiske udpegning har betydet, at man har sat en af de tidligere overvågede til at kontrollere den norske efterretningstjeneste.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278